Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 26. maj 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 24. april følger hermed velfærdsministerens svar på spørgsmål nr. 346 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 346:

 

”I 2009 er det ti år siden, at vi i Danmark afkriminaliserede prostitution, således at det ikke længere var strafbart at lade sig underholde af eller dele bolig med en prostitueret kvinde. Det blev i den forbindelse slået fast, at prostitution skulle anses for at være både udtryk for og årsag til sociale problemer, der bedst løses i socialpolitisk regi. Er ministeren enig i, at der her et årti efter afkriminaliseringen er brug for at se tilbage og undersøge, hvordan det er gået? Der er ifølge spørgeren brug for undersøgelser af:

 

-          Dokumenterede fordele og ulemper ved henholdsvis den danske model (prostitution anses som et socialt problem), den svenske model (prostitution anses for et kriminalitetsproblem) og den hollandske model (prostitution anses for et legalt erhverv).

 

-          Prostituerede kvinders og mænds opvækstvilkÃ¥r i Danmark.

 

-          Faktorer, der har betydning for, om kvindelige og mandlige prostituerede kommer ud af prostitutionen (ligesom der er gennemført undersøgelser af, hvad der fÃ¥r mennesker til at holde op med at tage stoffer eller begÃ¥ kriminalitet).

 

 

 

Er ministeren enig i, at disse tre undersøgelser er nødvendige for en fyldestgørende fremstilling af prostitutionsbilledet, og vil ministeren i så fald sørge for, at undersøgelserne gennemføres senest i 2009?”

 

 

 

Svar:

 

 

 

For så vidt angår spørgsmålet vedrørende undersøgelser af henholdsvis den danske, hollandske og svenske model foreligger der allerede forskellige undersøgelser, hvor fordele og ulemper er skitseret i henholdsvis den svenske og den hollandske model:

 

Bl.a. den norske undersøgelse ’Sexkjøp i Sverige og Nederland reguleringer og erfaringer’ og den svenske socialstyrelses undersøgelse; ’ Kännedom om prostitution 2007’. Desuden gennemfører Nordisk institut for kvinde- og kønsforskning et projekt ’Prostitution i Norden’ i perioden maj 2007- april 2008. Her vil der blive gennemført en kortlægning og analyse af de forskellige tiltag i forhold til prostitution i Norden. De endelige resultater vil blive præsenteret ved en konference i oktober 2008.

 

Samlet set er der i undersøgelserne ikke nogen klare konklusioner for eller imod kriminalisering af seksuelle ydelser. Men der bliver opsummeret fordele og ulemper.

 

Rapporterne viser bl.a., at selv om sexhandlen nærmest forsvandt fra gadeplan i bl.a. Stockholm, efter at forbudet trådte i kraft, er den senere vendt tilbage, således at den nu er oppe på et niveau svarende til 2/3 af niveauet forud for forbuddets indførelse.

 

Det er også anført, at det er vanskeligt at få et klart billede af omfanget af prostitution andre steder, f.eks. på restauranter, hoteller og massageklinikker – den ”skjulte” prostitution. Samtidig peges der på, at forbuddet har ført til, at prostitution i større omfang formidles via Internettet, og at kunderne træffer aftaler om tid og sted over mobiltelefoner i stedet for på gaden. En anden utilsigtet konsekvens er, at kvinderne er mindre synlige og dermed vanskeligere at nå via de sociale indsatser.

  

På baggrund af erfaringerne har den svenske regering derfor netop besluttet at iværksætte en nærmere undersøgelse af, hvordan forbuddet har fungeret i praksis, og hvilke effekter det har haft for omfanget af prostitution og menneskehandel i Sverige. Undersøgelsen skal foreligge senest i april 2010.

 

Hvad angår den hollandske model har prostitution siden 2000 været legaliseret via en licensordning; dvs. at frivillig ansættelse i prostitution ikke bliver betragtet som en forbrydelse, mens alle former for tvungen prostitution, alfonseri og handel med mennesker fortsat er strafbart. Evalueringer viser, at prostitutionen er blevet mere gennemsigtig, og det er blevet lettere at få kontrol over de legale bordeller. På den anden side eksisterer der stadig et ”gråt marked”, hvor politiet i mindre grad har overblik og kontrol. Det antages, at ofre for menneskehandel er i det ”grå” marked.

Den danske handlingsplan på prostitutionsområdet ’Et andet liv’, vil blive evalueret i slutningen af 2008. En del af denne evaluering vil også omhandle de danske prostituerede kvinders og mænds opvækstvilkår.

I 2007 havde Kompetencecenter Prostitution gennemført 378 samtaler eller haft anden tæt kontakt med prostituerede.  

 

For så vidt angår faktorer, der har betydning for, om kvindelige og mandlige prostituerede kommer ud af prostitution, er det svært at komme med et entydigt billede. Der er ofte tale om et samvirke af en mangfoldighed af forhold. Der vil således ikke være en let ”opskrift” på vejen ud af prostitution.     

 

På baggrund af ovenstående betragtninger, mener jeg ikke at der på nuværende tidspunkt skal foretages yderligere undersøgelser, men vil afvente ovenfor anførte undersøgelse og evaluering.

 

 

 

 

 

Karen Jespersen

 

Frode Svendsen