Folketingets Socialudvalg Christiansborg 1240 København K

Socialudvalget har i brev af 17. april 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 324 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anne Baastrup (SF).

 

 

Spørgsmål nr. 324:

”Vi kæmper i øjeblikket for at få flest muligt ind på et arbejdsmarked, der nogle steder mangler arbejdskraften. Her er en lavpraktisk barrierer som fysisk tilgængelighed et element, som i hvert fald ikke må holde nogen helt uden for arbejdsmarkedet. Viden og vejledning er nødvendige virkemidler. Ministeren bedes oplyse, i hvilket omfang man har kortlagt den fysiske tilgængelighed på arbejdsmarkedet, indenfor hvilke brancher tilgængeligheden er bedst og værst, samt hvordan man bruger oplysninger om arbejdsmarkedets tilgængelighed til at rådgive og vejlede unge med funktionsnedsættelser i forbindelse med studievalg.”

 

 

Endeligt svar:

Jeg er helt enig med spørgeren i, at vi skal have flest muligt ind på arbejdsmarkedet. Det er derfor også regeringens politik, at det skal gøres lettere for bl.a. personer med handicap at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

 

Jeg opfatter spørgsmålet således, at det indeholder to enkelte spørgsmål. Jeg besvarer dem derfor enkeltvis.

 

1. I hvilket omfang man har kortlagt den fysiske tilgængelighed på arbejdsmarkedet, og indenfor hvilke brancher tilgængeligheden er bedst og værst

 

Krav til tilgængelighed er meget forskellige afhængig af hvilken type handicap, en person har. Der er derfor forskel på, hvordan fysisk tilgængelighed sikres for f.eks. en blind, en døv eller for en kørestolebruger. Inddrages tilgængelighed på f.eks. it-området er der igen store forskelle på tilgængelighedskravene for de forskellige handicap, hvor f.eks. ordblinde, døve og blinde har meget forskellige behov.

 

Samtidig vil der være forskel på tilgængelighedskrav for f.eks. ansatte og gæster, patienter, klienter eller andre, der ikke er ansat det pågældende sted. Kortlægning af tilgængelighed er derfor et meget komplekst område, og der er hidtil ikke gennemført en generel kortlægning.

 

Jeg kan oplyse, at Beskæftigelsesministeriet har bevilliget midler til et projekt, www.potentialet.dk, der tilbyder tilgængelighedstestning af virksomheder, institutioner o.lign. Virksomheder, der er åbne for at ansætte personer med handicap, kan tilmelde sig ordningen og får derved et ”A-mærke”. De tilmeldte virksomheder tilbydes efterfølgende en tilgængelighedstest. På projektets hjemmeside www.potentialet.dk findes en oversigt over de virksomheder, der er tilmeldt ordningen. Jeg kan oplyse, at Beskæftigelsesministeriets departement er med på listen, og at resultaterne af testen var meget fine. Samtidig vil jeg gerne understrege, at projekter som www.potentialet.dk er med til at åbne døren til arbejdsmarkedet for mennesker med handicap. Derfor er det vigtigt, at mange flere virksomheder benytter sig af muligheden for at blive tilgængelighedstestet.           

 

Desuden kan Erhvervs- og Byggestyrelsen oplyse, at bygningsreglementet fastlægger krav for tilgængelighed til bygninger for at sikre et fornuftigt tilgængelighedsniveau. Bygningsreglementet gælder ved alt nybyggeri og ved væsentlige ombygninger af eksisterende byggeri. Den 1. februar 2008 trådte et nyt bygningsreglement (BR 08) i kraft. Dette reglement indeholder skærpede tilgængelighedsbestemmelser.

 

2. Hvordan bruger man oplysninger om arbejdsmarkedets tilgængelighed til at rådgive og vejlede unge med funktionsnedsættelser i forbindelse med studievalg

 

Som oplyst er der ikke gennemført en kortlægning af den fysiske tilgængelighed på landets arbejdspladser. Undervisningsministeriet har dog oplyst, at unge under 25 år kan få vejledning om uddannelse og job hos Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i den kommune, hvor de er bosat. I de vejledningssamtaler, hvor det skønnes nødvendigt, orienteres om uddannelsesinstitutionens tilgængeliged. Disse oplysninger findes på EMU-vejviseren: www.vejviseren.emu.dk, hvor henved 2.500 uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriets resort har indberettet oplysninger om den fysiske tilgængelighed. Herudover orienteres om tilgængelighed i bred betydning på Undervisningsministeriets portal Tilgængelighed til Uddannelse: www.tilgaengelighed.emu.dk.

 

I de individuelle vejledningssamtaler indgår naturligvis også overvejelser om eventuelle fremtidige vanskeligheder på arbejdsmarkedet for unge med funktionsnedsættelser. Det er herudover værd at bemærke, at sektoransvarlighedsprincippet også gælder vedr. institutioners tilrettelæggelse af uddannelse for unge med funktionsnedsættelse.

 

Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST) oplyser, at alle eksisterende universiteters undervisningsbygninger er blevet tilgængelighedsundersøgt, og at UBST på baggrund heraf har udarbejdet en database over mangler i forhold til tilgængelighed. Databasen ajourføres løbende med oplysninger om forbedringer i tilgængeligheden på universiteterne.

 

 

Venlig hilsen

 

 

 

 

Claus Hjort Frederiksen