Folketingets Socialudvalg

Christiansborg

1240 København K

 

 

Socialudvalget har i brev af 15. april  2008 stillet følgende spørgsmål nr. 323 (SOU alm. del), som hermed besvares.

 

 

Spørgsmål nr. 323:

”Ministeren bedes oplyse, hvad udgiften ville være, hvis man afskaffede henholdsvis 1) starthjælp 2) 300-timers regel 3) kontanthjælpsloft og gav de pågældende personer kontanthjælp efter de ”normale” regler?  Der ønskes et aktuelt tal og overvejelser af, om disse udgifter vil være stigende, faldende, eller cirka konstante i de kommende år. Det ønskes oplyst, i hvilket omfang merudgiften vil være skattepligtig for modtagerne”.

 

Endeligt svar:

Det skønnes, at merudgifterne for det offentlige ved en afskaffelse af starthjælp, 300-timers reglen og kontanthjælpsloftet bliver hhv. 180 mio. kr., 90 mio. kr. og 70 mio. kr. jf. tabel 1, hvis ændringerne f.eks. sker med virkning fra 1. januar 2009. Hvis der ikke sker adfærdsmæssige ændringer som følge af stigningen i ydelserne, vil merudgifterne ikke ændre sig væsentligt i de nærmeste år.

 

Skøn over de direkte økonomiske konsekvenser - mio. kr.  2008 pl.

 

Ã…rlig merudgift

Mio. kr.

Afskaffelse af starthjælp

180

Afskaffelse af introduktionsydelse på starthjælpsniveau

155

Afskaffelse af loft over kontanthjælp

70

Afskaffelse af 300 timers reglen

90 

Kilde: beregninger foretaget af Arbejdsdirektoratet og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

 

Det må imidlertid forventes, at sådanne ændringer vil medføre negative adfærdsmæssige konsekvenser på arbejdsudbuddet. For mange vil det ikke længere betale sig at tage et arbejde, hvis man er gift og på kontanthjælp. En sådan adfærd ønsker regeringen ikke at fremme ved at forhøje kontanthjælpen. Det skal kunne betale sig at tage et arbejde frem for at gå på passiv forsørgelse.

 

Både introduktionsydelse, starthjælp, loft over kontanthjælp og 300 timers reglen er indført for at øge kontanthjælpsmodtageres og introduktionsydelsesmodtageres incitament til at tage et arbejde. Blandt især introduktionsydelsesmodtagere er der veldokumenterede adfærdsmæssige virkninger, der viser, at personer på den lave hjælp hurtigere kommer i arbejde end personer på den høje hjælp.

 

Med hensyn til loft over kontanthjælp har SFI også påvist en lille positiv effekt på arbejdsudbuddet. Det fremgår desuden af rapport om kulegravning af kontanthjælpsområdet fra 2006, at der er påvist en øget sandsynlighed for at kontanthjælpsmodtagerne forlader kontanthjælpssystemet efter af have modtaget hjælp i ca. ½ år. Loft over kontanthjælp træder i kraft efter ½ år på kontanthjælp.

 

Det skal bemærkes, at i forbindelse med indførelse af 300 timers reglen, blev de økonomiske konsekvenser vurderet til ca. 200 mio. kr., hvilket er noget højere end de 90 mio. kr., som er skønnet her. Dette skyldes, at der fra efteråret 2006 til februar 2008 kan konstateres et stort fald i antallet af ægtepar, der kan blive berørt af 300 timers reglen.

 

De økonomiske konsekvenser på 90 mio. kr. er beregnet ud fra den aktuelle situation, hvor lovens fulde virkning endnu ikke er slået igennem. Det skyldes, at kommunerne på grund af 300 timers reglen har iværksat foranstaltninger for at opkvalificere kontanthjælpsmodtagere på langvarig kontanthjælp. Det er derfor endnu ikke afklaret, om de mister kontanthjælpen, eller om de ved hjælp af opkvalificering enten kan komme helt fri af kontanthjælpssystemet eller opfylde arbejdskravet, så de undgår at miste kontanthjælpen.

 

På spørgsmålet om i hvilket omfang merudgiften i tabel 1 vil være skattepligtig for modtagerne, kan jeg oplyse, at - bortset fra merudgiften vedr. loft over kontanthjælp - er merudgiften skattepligtig for modtagerne.

 

I beregningerne af de økonomiske konsekvenser af afskaffelse af starthjælp og introduktionsydelse samt 300 timers reglen indgår ikke afledte konsekvenser af udgifter til boligstøtte og daginstitutionsbetaling som følge af en forhøjelse af den skattepligtige indtægt.

 

 

Venlig hilsen

 

 

 

 

Claus Hjort Frederiksen