Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 22. maj 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 11. april 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 313 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 313:

 

”Finder ministeren det rimeligt, at erstatninger for tab er erhvervsevne fra Arbejdsskadestyrelsen modregnes i førtidspensionen, når de ydes som løbende ydelser (dvs. ved erhvervsevnetab på 50 pct. eller derover), mens at erstatningerne ikke modregnes i førtidspensionen, når de ydes som engangsbeløb (dvs. ved erhvervsevnetab på under 50 pct.)? Er ministeren indstillet på at ændre disse regler, der stiller borgerne ringere, hvis de har store erhvervsevnetab?”

 

 

Svar:

 

Førtidspension er en forsørgelsesydelse, der ydes til personer, som på grund af nedsat erhvervsevne ikke er i stand til at forsørge sig selv ved et indtægtsgivende arbejde. Da der er tale om en forsørgelsesydelse, indgår supplerende indtægter ved beregningen af førtidspensionen. Dette gælder for eksempel for supplerende indtægter i form af arbejdsindtægter eller løbende skattepligtige erstatninger for tab af erhvervsevne, der træder i stedet for en arbejdsindtægt. Derved sikres, at førtidspensionen målrettes de personer, som har størst behov for hjælp til forsørgelsen.

 

Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af social pension (folkepension og førtidspension) indgår alle skattepligtige indkomster. Derved sikres sammenhæng med skatteberegningen, større forståelighed og større gennemskuelighed for borgerne.

 

Det ville være i strid med de nævnte principper for opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af social pension, hvis en løbede skattepligtig erstatning for tab af erhvervsevne ikke skulle indgå i indtægtsgrundlaget. Det vil heller ikke være særligt logisk, at for eksempel arbejdsindtægter indgår i indtægtsgrundlaget, men ikke en løbende skattepligtig erstatning, der træder i stedet for en arbejdsindtægt.

 

Man kan ikke sige, at disse regler ”stiller borgerne ringere, hvis de har store erhvervsevnetab”, idet personer med store erhvervsevnetab har mulighed for at få kapitaliseret den del af erstatningen, der svarer til et tab af erhvervsevne på op til 50 pct.

 

Jeg mener på denne baggrund ikke, at der er grundlag for at ændre principperne for beregning af social pension, for så vidt angår erstatninger for tab af erhvervsevne.

 

Karen Jespersen

 

/ Bent Nielsen