|
Christiansborg 1240 København K |
|
|
Socialudvalget har i brev af 11. april 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 312 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Özlem Sara Cekic (SF).
Spørgsmål nr. 312:
â€Ministrene bedes oplyse, hvor mange børn der i dag lever i familier, som modtager starthjælp eller er ramt af kontanthjælpsloftet eller 300 timers-reglen. Hvad vil ministrene gøre for at sikre, at børnenes familier har rÃ¥d til tre mÃ¥ltider sund mad om dagen, akut lægeordineret medicin, varmt tøj af ordentlig kvalitet og muligheder for billig transport?â€
Endeligt svar:
Spørgsmålet er stillet til velfærdsministeren og beskæftigelsesministeren og besvares på begges vegne af beskæftigelsesministeren.
Det kan oplyses, at der primo 2008 er ca. 3.600 børn, som lever i familier, som modtager starthjælp. Der er ligeledes primo 2008 ca. 1.600 børn, som lever i familier, der er berørt af 300 timers reglen. Hvad angår børn, som lever i familier, der er omfattet af loftet over ydelser til kontanthjælpsmodtagere, så er de seneste tal fra februar 2007. Her var tale om ca. 22.000 børn.
At de seneste oplysninger vedrørende kontanthjælpsloftet er fra februar 2007 skyldes, at der har været fejl i KMD’s fremsendte boligdata fra februar 2008. Velfærdsministeriet får én gang årligt og normalt omkring marts måned data vedr. boligstøtte fra KMD. Ifølge Velfærdsministeriet vil der tidligst kunne foreligge nye oplysninger om boligstøtte og berørte af loft over kontanthjælpen medio maj 2008.
Det skal bemærkes, at få personer er omfattet af loftet igennem længere tid. Ca. 75 procent af de personer, der var omfattet af loftet i februar 2004 var således ikke berørt af loftet 3 år efter. Ni ud af ti enlige forsørgere på kontanthjælp er ikke berørt af loftet.
Starthjælpen, kontanthjælpsloftet og 300 timers reglen er indført, for at det bedre skal kunne betale sig at arbejde. Under SR-regeringen skulle den ene ægtefælle i et ægtepar med børn, hvor begge ægtefæller var på kontanthjælp, tjene over 26.000 kr. pr. måned, før familien var bedre økonomisk stillet, end hvis begge fortsat var på kontanthjælp. Det fastholdt familierne på kontanthjælp og følgerne var blandt andet isolation og dårlig integration.
I dag er sådanne familiers situationen langt mere positiv. Hvad angår introduktionsydelsesmodtagerne er det veldokumenteret, at personer på introduktionsydelse på starthjælpsniveau hurtigere kommer i arbejde end personer på introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau.
Med hensyn til loft over ydelser til kontanthjælpsmodtagere har SFI påvist en vis positiv effekt imod større selvforsørgelsesgrad. Endelig fremgår det af rapporten om kulegravning af kontanthjælpsområdet fra 2006, at der er øget sandsynlighed for, at en kontanthjælpsmodtager forlader kontanthjælpssystemet efter af have modtaget hjælp i ca. seks måneder. Loft over ydelser til kontanthjælpsmodtagere træder i kraft efter seks måneder på kontanthjælp.
Familier med børn, der modtager kontanthjælp- eller starthjælp, har ligesom andre familier mulighed for at modtage særlige tilskud og ydelser, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.Â
Det gælder for eksempel børnefamilieydelse og børnetilskud, ligesom boligstøtten som udgangspunkt beregnes efter gunstigere regler for familier med børn.
Herudover er der muligheder for at få hjælp til betaling for børn i dagtilbud. Der kan gives tilskud til forældre, hvor husstandsindkomsten er under 429.200 kr., og er husstandsindkomsten under 138.301 kr., gives der fuld økonomisk friplads, det vil sige, at kommunen betaler den fulde udgift for pladsen. Herudover er der mulighed for at få søskendetilskud. Hvis kommunen vurderer, at barnets ophold i dagtilbud er særlig påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde, kan der være mulighed for at få socialpædagogisk fripladstilskud.
Forældrene har også mulighed for at søge kommunen om hjælp i helt særlige tilfælde til blandt andet rimeligt begrundede enkeltudgifter og hjælp til medicin. Der ydes ikke hjælp til løbende forsørgelse.
Hjælpen til rimeligt begrundede enkeltudgifter forudsætter, at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, at ansøgerens egen afholdelse af udgifter i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældende og familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden, og hjælpen ydes normalt kun, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Kommunen kan dog undtagelsesvis efter en konkret vurdering yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen er af helt afgørende betydning for ansøgerens eller familiens livsførelse.
Kommunen kan yde hjælp til udgifter til sygebehandling og medicin mv., hvis udgiften ikke dækkes efter anden lovgivning, hvis ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne, og hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet.
Endelig skal det understreges, at hvis et barn må antages at have behov for særlig støtte, har kommunen pligt til at undersøge barnets forhold, og kommunen har pligt til at iværksætte støtte til de børn og unge, som har behov for det.
Det er regeringens mål, at offentlige ydelser som fx kontanthjælp og starthjælp skal have en størrelse, så de dels udgør et tilstrækkeligt grundlag for forsørgelsen for familier, der midlertidigt ikke kan forsørge sig selv, dels indeholde et incitament til (igen) at blive selvforsørgende. Om begge disse to hensyn bliver varetaget på betryggende vis, vil antagelig altid være genstand for politiske uenighed.
De nævnte ydelser har i dag en størrelse, som et flertal i Folketinget er blevet enige om. Regeringen har ikke planer om ændringer heri.