Socialudvalget 2007-08 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
TALEPAPIRDet talte ord gælderTilhørerkreds:Anledning:Taletid:Tid og sted:Fil-navn:Folketinget, 9. april 2008, kl. 14-15, evt. starte kl. 13Samråd-væresteder-apr-08
Folketingets SocialudvalgSpørgsmål P, Q, R om rygning på væresteder
2
Samrådsspørgsmål P”Det fremgår af bemærkningerne til § 13 i forslag til lov om røgfri miljøer, atbegrundelsen for indførelsen af denne undtagelse for væresteder, varmestuer oglign. er, ”at et forbud mod rygning formentlig ville bevirke, at det ikke ville være muligtat gennemføre en social indsats for en målgruppe, hvoraf andelen af rygereformentlig er tæt på 100 %.” Ministeren bedes på den baggrund redegøre for,hvordan bestemmelsen harmonerer med, at Arbejdstilsynet fredag den 7. marts 2008indførte et såkaldt strakspåbud om nul røg i Folkekøkkenet i Kolding, der betyder, atstørstedelen af stedets brugere nu bliver væk. Er ministeren indstillet på – omnødvendigt – at ændre lovgivningen, således at væresteder m.v. ikke i fremtiden vilopleve sådanne straksforbud, der fra den ene dag til den anden sender brugerne pågaden?”
3
Samrådsspørgsmål Q”Mener ministeren, det kan forsvares, at hjemløse og andre brugere, som vi brugermange ressourcer på at få trukket ind fra gaden, uden varsel må henvises til den lillebodega, gaden eller andre steder, når de skal have sig en af deres ofte talrigesmøger?”Samrådsspørgsmål R”Ministeren bedes redegøre for, hvad man i henhold til praksis forstår ved kun ”etopholdsrum for brugerne” efter § 13 i lov om røgfri miljøer.”
4
Jeg vil besvare de tre spørgsmål under èt.[Loven]Først vil jeg gerne sætte det rent lovgivningsmæssige på plads. Hvisman bruger lovens regler, er der ingen bruger af et værested, envarmestue eller lignende opholdssted for socialt udsatte, der behøver atforlade stedet for at ryge.Loven er sådan indrettet, at hvis ledelsen af et værested er indstillet pådet, vil det kunne lade sig gøre at tillade rygerne at ryge på stedet. Menman skal naturligvis følge de regler, der er i loven.
5
Hovedreglen i loven om røgfri miljøer er, at det ikke er tilladt at rygeindendørs på arbejdspladser. Det gælder også for væresteder oglignende. Imidlertid har loven den generelle undtagelse til rygeforbuddet,at det er tilladt at indrette rygerum eller rygekabiner, hvor der kan ryges.Det vil formentlig løse problemet for de fleste væresteder.De krav, der stilles til rygerum, er, at det skal være et særligt lokale medgode udluftningsmuligheder eller ventilation. Rygerummet må ikke tjenesom gennemgangsrum, og det må ikke indeholde funktioner, somanvendes af andre.De små væresteder, dvs. de væresteder, hvor der af pladsmæssigegrunde ikke er mulighed for at indrette rygerum, er ikke ladt i stikken på
6
dette område. Der er nemlig i lovens § 13 medtaget en bestemmelse om,at på væresteder, varmestuer og lignende tilbud til socialt udsatte, hvorder kun er ét opholdsrum for brugerne, kan det besluttes, at rygning ertilladt.[et politisk kompromis]Som det formentlig er bekendt, bygger loven om røgfri miljøer på etpolitisk kompromis, der blev indgået mellem alle de partier, der pådaværende tidspunkt var repræsenteret i Folketinget – med undtagelseaf De Radikale.
7
Jeg er enig i den model for rygning på væresteder, som man blev enigeom dengang, og jeg har ingen planer om at foreslå en ændring af lovenpå dette punkt.Jeg kan i øvrigt oplyse, at den nævnte model blev valgt efter forslag fraRådet for Socialt Udsatte.I god overensstemmelse med rygeloven har de socialpolitiske ordførere istatspuljeforhandlingerne besluttet at afsætte et beløb på i alt 16 mio. kr.i årene 2008-2011 til indretning af rygerum og etablering af røgfri miljøerpå væresteder. En beslutning, jeg gerne vil kvittere for.
8
[den konkrete sag]Med hensyn til den konkrete sag vedrører den et omsorgstilbud i Koldingrettet mod byens socialt truede. Tilbuddet kaldes: ”Bænkevarmerne –Folkekøkkenet” og drives af KFUMs Sociale Arbejde i Danmark med ensamarbejdsaftale med Kolding Kommune.Så vidt jeg har fået oplyst, blev der røget i et større fælles rum forbrugerne, hvor ansatte også havde arbejdsrum, da Arbejdstilsynet kompå besøg. Arbejdstilsynet udstedte et såkaldt ”strakspåbud”, fordi derefter deres vurdering blev røget på en indendørs arbejdsplads, hvilket eri strid med loven.
9
Det pågældende værested har flere opholdsrum for brugerne, og erderfor ikke omfattet af undtagelsen i lovens § 13. Arbejdstilsynetsafgørelse er - så vidt jeg kan vurdere - helt korrekt.Derimod mener jeg, at det pågældende tilfælde er et eksempel på, atman lokalt ikke har gjort sit hjemmearbejde godt nok. Man burde havesørget for at få indrettet et rygerum på det pågældende værested, somloven giver mulighed for. I lovens definition på et rygerum, stilles der joikke voldsomt store krav til indretningen af sådanne rygerum.[svar på konkrete spørgsmål]Jeg vil også godt kommentere et par af de konkrete ting, der siges isamrådsspørgsmålene.
10
Der er ikke tale om, at Arbejdstilsynet uden varsel udsteder”strakspåbud” til væresteder. Loven har været i kraft fra den 15. august2007.Frem til årsskiftet nøjedes Arbejdstilsynet med at rådgive og vejlede omreglerne for at give alle berørte, herunder væresteder, mulighed for atindrette sig efter de nye regler – dvs. bl.a. få tid til at indrette rygerum,bestille og installere rygekabiner og drøfte rygepolitik i de relevantemedarbejderfora.Det er først efter den 1. januar, at man udsteder påbud i overens-stemmelse med lovens regler.
11
Jeg bliver også bedt om at redegøre for, hvad der i praksis forstås ved”et opholdsrum for brugerne”. Jeg synes nærmest, det må give sig selv.Det skal forstås helt bogstaveligt, at der på et værested kun forefindes étrum, hvor brugerne kan opholde sig.[sundhed kontra social]Jeg vil også godt benytte lejligheden til at gøre opmærksom på, atrygeloven er en ”sundhedslov”, der bl.a. har til formål at udbrede røgfrimiljøer med henblik på at forebygge sundhedsskadelige effekter afpassiv rygning.
12
Undtagelsesbestemmelsen om væresteder er en social foranstaltning,som aftalepartierne valgte at tage med efter henstilling fra bl.a. Rådet forSocialt Udsatte.[social ulighed i sundhed]I den forbindelse vil jeg også godt nævne, at jeg synes, det er et stortproblem, at der er en stor og voksende social slagside i danskernesrygevaner, som medfører en voksende social ulighed i sundhed ibefolkningen.
13
Jeg synes, det er vigtigt, at vi på rygeområdet ikke bare overlader desvage grupper til sig selv. Vi må også gøre en indsats for, at de ikkeudsættes for passiv rygning, og for at få dem til at holde op med at ryge.Det ville efter min opfattelse være for kynisk bare at lade stå til over forde mennesker, der i forvejen hører til blandt de svageste grupper i voressamfund.Det er bl.a. baggrunden for, at vi i forbindelse med satspulje-forhandlingerne i år fik afsat ca. 12 mio. kr. til et projekt, der skal udvikleog formidle metoder til rygestop hos socialt udsatte grupper ibefolkningen.
14
Der er nemlig dokumentation for, at disse svage grupper er lige såmotiverede som den øvrige befolkning for at holde op med at ryge, og atdisse grupper faktisk kan holde op med at ryge eller periodevis reducerederes forbrug. Det skal bare gøres på den rigtige måde, og det er, hvadjeg regner med, at det pågældende projekt vil dokumentere.[afslutning]Loven har som sagt kun været i kraft siden august 2007. Jeg synes, at vistille og roligt skal finde ud af, hvordan de enkelte elementer i lovenvirker i praksis. Det er min overbevisning, at også modstanderne afrygeloven hen ad vejen vil vænne sig til de nye tilstande. Det er – så vidtjeg er orienteret – de erfaringer, man har gjort sig i andre lande.
15
Og så er det jo også en del af den politiske aftale om rygeloven, at denskal tages op til revision i Folketingssamlingen 2009-10, således ateventuelle ændringer kan træde i kraft, når loven har virket i tre år. Dendel af den politiske aftale har jeg også tænkt mig at respektere.Når tiden kommer, vil jeg sætte mig i spidsen for at samle et bredt flertalom eventuelle justeringer af loven.
