Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected]
|
Dato: 30. april 2008
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 9. april 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 307 (SOU Alm. del).
Â
â€Ministeren bedes oplyse, hvad hun vil gøre for at sikre, at kommunerne overholder lovgivningen, jf. artiklen "Spareplan for anbragte unge i København er ulovlig" pÃ¥ TV 2 Lorry fra den 8. april. I forlængelse heraf bedes ministeren redegøre for, hvordan ministeren vil sikre, at kommunerne har de nødvendige ressourcer til at hjælpe de socialt udsatte børn og unge.â€
Svar:
Indledningsvist bemærkes det, at servicelovens bestemmelser om hjælp til udsatte børn og unge selvfølgelig skal overholdes. Det vil sige, at de børn og unge, som har behov for hjælp, også får det.
Det er vigtigt at holde fast i, at det er den enkelte kommunalbestyrelse, der har både det indholdsmæssige og det økonomiske ansvar i forhold til prioritering af indsatsen på området. Det er således kommunalbestyrelsens opgave – indenfor lovgivningens rammer – at træffe beslutning om prioritering og tilrettelæggelse af de kommunale myndighedsopgaver på børne- og ungeområdet, herunder at afsætte de fornødne ressourcer til løsning af opgaverne. Bl.a. skal det sikres, at der er afsat tilstrækkelige ressourcer til, at sagsbehandlingen i børnesagerne lever op til lovens krav. Kommunerne er løbende blevet kompenseret for nye regler eller initiativer, herunder fx anbringelsesreformen.
Det følger af lovgivningen, at det kommunalt fastsatte serviceniveau ikke må medføre, at børn og unge med behov for særlig støtte afskæres fra at få den nødvendige hjælp. Lovens krav om individuelle konkrete vurderinger af det enkelte barns behov kan således ikke tilsidesættes i forbindelse med fastlæggelse af det lokale serviceniveau. Der må heller ikke tages usaglige økonomiske hensyn i den kommunale sagsbehandling. Det betyder, at kommunalbestyrelsen ikke må tage økonomiske hensyn, som betyder, at der vælges en løsning, der ikke tilgodeser barnets eller den unges behov.
Det er det kommunale tilsyn (statsforvaltningerne), der har til opgave at påse, at kommunerne forvalter deres opgaver indenfor lovgivningens rammer. I tilfælde, hvor der er en begrundet formodning om, at en kommune har en ulovlig praksis, har det kommunale tilsyn mulighed for at gå ind i sagen. Tilsynet med kommunerne varetages af statsforvaltningen i den region, hvori kommunen er beliggende. Statsforvaltningens tilsyn er et retligt tilsyn. Det indebærer, at statsforvaltningen alene kan tage stilling til, om kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder.
Desuden er der mulighed for påklage kommunens afgørelser i enkeltsager til de sociale nævn og Ankestyrelsen. Disse instanser har også mulighed for at gå ind i sager af egen drift, fx efter henvendelser fra fagpersoner, naboer mv., og pålægge kommunen at iværksætte de fornødne foranstaltninger.
Fra regeringens side er der taget en lang række initiativer til at understøtte kommunernes indsats på området. Et væsentligt formål med denne indsats er bl.a. at sikre, at kommunerne lever op til lovgivningen på området. Indsatsen består dels af en opkvalificering af såvel ledelse som sagsbehandlere (efteruddannelse og ledernetværk), dels af udvikling af konkrete redskaber til forbedring af sagsbehandlingen (digitalisering). Derudover bliver der løbende fulgt op på kommunernes sagsbehandling på området, og om de overholder kravene i lovgivningen. En del af den opfølgningsindsats består bl.a. af Ankestyrelsens praksisundersøgelser, hvor sagsbehandlingen i en række kommuner gennemgås.
Samlet set er det min vurdering, at der er gode rammer for, at kommunerne kan overholde lovgivningen på området. Der vil til stadighed være behov for at følge kommunernes forvaltning af ansvaret overfor de udsatte børn og unge. Vi skal hele tiden overveje, om og hvordan indsatsen kan styrkes. Derfor følger Velfærdsministeriet også løbende med i udviklingen på området med henblik på eventuelle justeringer eller nye initiativer fra centralt hold.
Karen Jespersen