Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato:

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 7. april 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 293 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 293:

 

”Ministeren anmodes om en redegørelse for, om Ankestyrelsen af egen drift systematisk og fuldt ud inddrager internationale retsregler, f.eks. Menneskeretskonventionen, i vurderingen af principsager på det sociale område, når sådanne retsregler kan være af betydning for sagens udfald.”

 

 

Svar:

 

Som nævnt i mit foreløbige svar af 9. maj 2008 har Velfærdsministeriet bedt Ankestyrelsen om bidrag til besvarelsen af, om Ankestyrelsen af egen drift påser, at relevante internationale retsregler inddrages i det retsgrundlag, som styrelsens afgørelser træffes på baggrund af. Jeg har modtaget følgende svarbidrag fra Ankestyrelsen:

 

”Ankestyrelsen kan oplyse, at de internationale konventioner, herunder Menneskerettighedskonventionen, generelt er implementeret i dansk lovgivning. Ankestyrelsens principafgørelser på det sociale område er derfor i overensstemmelse med såvel nationale som internationale retsregler.

 

Ankestyrelsen undersøger de internationale regler af egen drift, såfremt det er uklart, om national ret er fuldt ud dækkende eller hvis løsningen af en konkret juridisk problemstilling af anden årsag kræver en mere indgående undersøgelse af vores internationale forpligtelser.

 

Som eksempel på Principafgørelser, hvor Menneskerettighedskonventionen er indgået, kan nævnes følgende.

 

C-10-00 om samværsbegrænsning, hvor Ankestyrelsen lagde vægt på, at samværsbegrænsning er en meget indgribende foranstaltning, der efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis er undergivet en intensiv prøvelse. Ankestyrelsen inddrog Menneskerettighedskonventionens artikel 8.

 

Om inddragelse af Menneskerettighedskonventionens artikel 8 kan ligeledes henvises til R-17-01 og C-32-00.

 

C-19-03, hvor Ankestyrelsen til det anførte i klagen bemærkede, at Menneskerettighedskonventionens artikel 6 og artikel 13 generelt er implementeret i dansk lovgivning, og at de nævnte artikler ikke indeholder hjemmel til dækning af transportudgifter, som de i sagen søgte.

 

I O-157-97 blev konventionen vurderet i forhold til spørgsmålet om retsplejelovens kap. 43 a. i en sag om tvangsmæssig anbringelse.

 

Endelig kan nævnes O-80-95 om hvorvidt fristbestemmelsen i den dagældende bistandslovs § 129, stk. 1, var i strid med konventionens artikel 5, stk. 4.”

 

Jeg kan henholde mig til det af Ankestyrelsen oplyste.

 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Pernille Christensen