Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected]
|
Dato: 29. april 2008
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 7. april 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 292 (SOU Alm. del).
Â
â€Ministeren anmodes om en juridisk vurdering af, om Udlandsbekendtgørelsen er i overensstemmelse med ligebehandlingsprincippet, integrationsprincippet og kompensationsprincippet, for sÃ¥vidt angÃ¥r indskrænkningerne i muligheden for, at personer med handicap kan medtage bevilget hjælp og modtage dækning af merudgifter i forbindelse med ophold i udlandet, samt om det i den forbindelse gør en forskel for vurderingen, om rejser til udlandet sker til et EU-land eller et ikke-EU-land.â€
Svar:
Jeg vil gerne indledningsvis slå fast, at det er et krav for at få hjælp efter serviceloven, at borgeren har lovligt ophold her i landet. Udlandsbekendtgørelsen skal ses som en undtagelse til dette krav.
Intentionen bag udlandsbekendtgørelsen er at muliggøre, at borgere med funktionsnedsættelse i de tilfælde, der er nævnt i bekendtgørelsen, kan bevare deres hjælp under midlertidige udlandsophold. Herudover åbner bekendtgørelsen op for, at der kan ydes hjælp til ekstra omkostninger, som er forbundet med kortvarige udlandsferier for borgere med funktionsnedsættelse.
Udlandsbekendtgørelsen er netop udformet på baggrund af ligebehandlings,  integrations- og kompensationsprincippet. Reglerne i bekendtgørelsen har således til formål i videst muligt omfang at yde kompensation til personer med funktionsnedsættelse under midlertidige ophold/ferier i udlandet. Reglerne åbner op for et administrativt skøn i den enkelte sag, så der kan tages individuelle hensyn ved udmålingen af hjælpen.
Ved midlertidige ophold/ferier i EU-/EØS-lande har EF-forordning 1408/71 forrang for udlandsbekendtgørelsen. Jeg henviser herom i det hele til min besvarelse af spm. 291 SOU alm. del. Herudover har det ingen betydning for vurderingen af udlandsbekendtgørelsens overensstemmelse med ligebehandlings-, integrations- og kompensationsprincippet, om udlandsopholdet sker i et EU-/EØS-land eller i et andet land.
Karen Jespersen