Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected]
|
Dato: 16. april 2008
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 31. marts 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 284 (SOU Alm. del).
Â
â€Hvilken formel status har velfærdsministerens eller Velfærdsministeriets tilkendegivelser om forstÃ¥elsen af en bestemt lov eller regel i forhold til Ankestyrelsens grundlag for principafgørelser?â€
Svar:
Det fremgår af § 68, stk. 1 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at Ankestyrelsen, når den træffer afgørelse i enkeltsager, er uafhængig af instruktioner. Det gælder selvsagt også, når Ankestyrelsen træffer afgørelser, der offentliggøres som principafgørelser. Når Ankestyrelsen foretager en prøvelse af, om en konkret afgørelse, som er truffet af et socialt nævn, er i overensstemmelse med gældende ret, må den udlede retstilstanden på et givet område af alle relevante retskilder. Det samme gælder for andre retsanvendende myndigheder. Denne proces betegnes normalt som juridisk metode.
Den væsentligste retskilde er lovgivningen og lovgivningens forarbejder. Lovgivningen omfatter også de administrative forskrifter, der måtte være udstedt med hjemmel i loven, samt de almindelige uskrevne retsgrundsætninger. Herudover må det for Ankestyrelsen ofte også antages at være relevant at inddrage domstolsafgørelser, udtalelser fra Folketingets Ombudsmand samt Ankestyrelsens egne tidligere principafgørelser af betydning for afgørelsen af det pågældende retlige spørgsmål.
Hvis ovennævnte retskilder ikke kan belyse gældende ret i det omfang, det er nødvendigt, antages det almindeligvis også, at det som led i afklaringen af retstilstanden på et nærmere bestemt område kan være relevant at inddrage udtalelser, som et ministerium er fremkommet med om forståelse af lovgivning under det pågældende ministeriums ressort. Sådanne udtalelser er vejledende og er derfor ikke bindende for Ankestyrelsen. Et ministeriums vejledende udtalelser om forståelsen af en given retstilstand kan enten være offentliggjort som en egentlig generel vejledning eller som en udtalelse på baggrund af en konkret forespørgsel.
Karen Jespersen