Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

RLL/ J.nr. 2008-2416

Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Den 29. april 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 28. marts 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 279 (SOU alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 279:

 

”På samrådet om fattigdom den 28. marts 2008 henviste ministeren til rapporten ”Risikobørn – hvem er de – hvad gør vi?” fra 1993. Ministeren bedes sende udvalget en henvisning til den seneste rapport, der kortlægger gruppen af udsatte børn og unge, eller er det sådan, at der ikke er nyere undersøgelser end denne?”

 

 

Svar:

 

Rapporten ”Risikobørn – hvem er de, og hvad gør vi?” af Per Schultz Jørgensen m.fl. var i 1993 central i den produktion af viden om udsatte børn og unge, som er så afgørende vigtig for, at samfundet kan yde en sammenhængende og tidlig støtte til denne målgruppe.

 

Der offentliggøres løbende undersøgelser og forskning om gruppen af udsatte børn og unge. Udover universitetsmiljøerne i Danmark vil jeg eksempelvis henvise til hjemmesiderne for SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og Anvendt KommunalForskning (AKF) på hhv. www.sfi.dk og www.akf.dk.

 

 

 

Karen Jespersen

 

/Nina Eg Hansen Â