Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 30. april 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 28. marts 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 276 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 276:

 

”Som opfølgning på samrådet om fattigdom den 28. marts 2008 bedes ministeren redegøre for tallene bag argumentet om, at meget få befinder sig langvarigt i fattigdom, og at alene ½ promille af de danske børn lever i fattigdom hele barndommen. Hvis opgørelsen – som ministeren antydede på samrådet – er baseret på en relativ definition af fattigdom bedes det oplyses, hvordan der på den ene side kan argumenteres for, at vi ikke kan bruge opgørelser baseret på relative definitioner af fattigdom til noget, når ministeren bruger selv samme opgørelse til at sige, at problemet ikke er særligt stort.”

 

 

Svar:

 

Der henvises til undersøgelsen ”Børnefattigdom i Danmark” fra november 2004 udgivet i samarbejde mellem SFI v. Mohammad Azhar Hussain og Red Barnet. I kapitel 3 fremgår det at: ”Under ½ promille af børnene er fattige i hele barndommen mht. de forskellige fattigdomsformer, uanset hvilken form for fattigdom man betragter, mens 1¼ pct. er fattige i 10-17 år mht. implicit og relativ 60 pct.’s fattigdom, svarende til omkring 500-600 børn. Godt 100 børn eller ¼ pct. er i relativ 50 pct.’s fattigdom i 10-17 år”. SFI definerer således lavindkomstgruppen efter flere forskellige metoder.

 

Oplysningerne illustrerer, at der er høj mobilitet ud af lavindkomstgruppen.

 

 

Som nævnt under samrådet, mener jeg, det er vigtigt at have fokus på udviklingen i indkomster og indkomstfordelingen, men jeg mener ikke, de forskellige metoder kan bruges til at fastlægge en egentlig fattigdomsgrænse.  

 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Bent Nielsen