Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

BEA/ J.nr. 2008-933

Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 4. april 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 18. marts 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 262 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 262:

 

”Ministeren bedes sende udvalget en nærmere redegørelse for de beregninger, der ligger til grund for ministerens forventning om, at de 50 mio. kr., der er afsat på finansloven, er tilstrækkelige til at dække 2-3 lukkedage i daginstitutionerne i landets kommuner, jf. ministerens mundtlige besvarelse af S 806 den 12. marts 2008.”

 

 

Svar:

 

Beregningerne er baseret på en undersøgelse fra FTF fra 2006, der afdækker placeringen af lukkedage blandt godt 1.000 skole- og daginstitutionsledere. Undersøgelsen viser, at lukkedage generelt placeres i tilknytning til ferieperioder og helligdage. 27 procent af daginstitutionerne har ifølge undersøgelsen placeret lukkedage på hverdage uden tilknytning til ferieperiode og helligdage.

 

I beregningen af forslaget er det vurderet, at antallet af spredte lukkedage er på 2-3 lukkedage om året som gennemsnit for de 27 procent af institutionerne, der rent faktisk har spredte lukkedage.

 

Udgiften ved at afskaffe en lukkedag er beregnet som et vægtet gennemsnit af udgiften ved en åbningsdag indenfor hver institutionstype. Dette gennemsnit er beregnet på grundlag af lovmodellens opgørelse af nettodriftsudgiften ved en plads indenfor hver daginstitutionstype, antallet af børn i hver af daginstitutionstyperne ifølge ressourcetællingen, samt et vægtet gennemsnitlig antal åbningsdage for hver institutionstype baseret på kommunernes indberetninger. 

 

Ovennævnte er lagt til grund ved vurderingen af den samlede kompensation til kommunerne på ca. 50 mio. kr., der svarer til at afskaffe de 2-3 lukkedage i de 27 pct. af institutionerne, der har spredte lukkedage.

 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Birgitte Olesen