Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 21. april 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 14. marts 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 261 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 261:

 

”På samrådet i Socialudvalget og Kommunaludvalget den 31. marts 2008 om anbringelsessager gav ministeren udtryk for, at hun fandt det relevant at se på, hvor mange børnesager de enkelte sagsbehandlere i kommunerne sidder med, og hvilken type af sager der er tale om. I forlængelse heraf gav ministeren tilsagn om at sende udvalgene en kortlægning af anbringelsessagerne, da en sådan kortlægning ifølge ministeren ville være nødvendig for at komme videre. Skal ministerens svar på SOU alm. del – spørgsmål 156 forstås således, at ministeren har ændret holdning og ikke længere finder sådan en kortlægning væsentlig? Hvis ikke ministeren vil lave en landsdækkende kortlægning af hensyn til belastningen af kommunerne, vil ministeren da i stedet gennemføre kortlægningen for et udvalg af danske kommuner, der vurderes at kunne give et retvisende billede af området?”

 

 

Svar:

 

Som jeg lovede på samrådet den 31. januar 2008, vil jeg gerne se på, hvordan antallet af de børnesager, som sagsbehandlerne i kommunerne sidder med, fordeler sig.

 

Men som jeg svarede Socialudvalget på SOU alm. del spørgsmål 156, finder jeg, at det vil være en uforholdsmæssig stor belastning af de kommunale sagsbehandlere at foretage en fuldstændig kortlægning af antallet af sager og typer af sager, som hver enkelt sagsbehandler i hver enkelt kommune sidder med.

 

Desuden mener jeg ikke, at der er en given sammenhæng mellem antallet af sager og antallet af fejl i sagsbehandlingen. Det var tydeligt i Ankestyrelsens praksisundersøgelse for 2006, hvor denne sammenhæng blev undersøgt. Her var konklusionen, at der ikke var nogen entydig sammenhæng mellem det gennemsnitlige antal sag pr. sagsbehandler og antallet af fejl. Der er for stor forskel på sagernes tyngde, sagernes nærmere indhold og organiseringen af arbejdet, til at man kan foretage en sådan kobling. Begrebet en sag kan således dække over en række forskellige elementer og en sag vil have ganske forskellig tyngde.

 

På den baggrund mener jeg, at det interessante er, ikke blot at kende antallet af sager per sagsbehandler men også, at vide noget om sagernes tyngde, kommunernes organisering osv. Det vil jeg derfor bede Ankestyrelsen foretage en undersøgelse af i et repræsentativt udvalg af kommunerne.

 

 

 

Karen Jespersen

 

 

 

/ Nina Eg Hansen