Minister for Ligestilling

Velfærdsministeriet

Ligestillingsafdelingen

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 7226 9780

Fax. 7226 9780

E-mail [email protected]

 

J/ J.nr. 2008-2114

Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 28. april 2008

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 13. marts 2008 følger hermed minister for ligestillings svar på spørgsmål nr. 259 (SOU Alm. del).

 

­

 

Spørgsmål nr. 259:

 

”Mener ministeren, at det ville være i overensstemmelse med dansk lovgivning, demokratisk tankegang og ligestillingsprincipper, om en ungdomsklub var sådan indrettet, at kun mænd og drenge måtte benytte institutionen”

 

 

Svar:

Indledningsvist vil jeg gerne understrege, at det danske velfærdssamfund bygger på demokratiske værdier som blandt andet ligeværd og respekt for den enkelte - uafhængigt af køn. Det er vigtigt at slå fast, at det ene køn ikke er mere værd end det andet. Det skal vi alle skal respektere for at sikre en sammenhængskraft i samfundet, og for at alle kan få lige muligheder for at klare sig. Det er værdier, vi skal vi værne om. Jeg mener derfor blandt andet, at piger og drenge fra de er små skal lære at omgås hinanden på en ligeværdig og respektfuld måde.

 

Det er dog ikke i strid med ligestillingsloven at forskelsbehandle på grund af køn, hvis der er en saglig grund til det. Det er så op til Ligestillingsnævnet og domstolene at tage stilling til, om lovgivningen er overtrådt, eller om der er en god grund til forskelsbehandlingen. Man må se på selve formålet med det konkrete tilbud, og hvorfor det er nødvendigt med et kønsopdelt tilbud. I nogle tilfælde kan der være en god grund til, at tilbuddet er forbeholdt enten unge drenge eller piger.

 

Jeg er af den holdning, at man skal være meget forsigtig med at etablere tilbud, der begrænser adgangen for det ene køn, medmindre formålet med opdelingen f.eks. er at opnå bedre ligestilling. Hvis det alene er for at imødekomme religiøse eller kulturelle ønsker om at fastholde et traditionelt kønsrollemønster eller at holde piger isoleret, så er jeg imod et kønsopdelt ungdomsklubtilbud. 

 

 

 

 

 

 

Karen Jespersen

 

 

 

/Vibeke Abel