Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 21. april 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 13. marts 2008 følger hermed velfærdsministerens svar på spørgsmål nr. 257 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 257:

 

”Ministeren bedes uddybe sin udtalelse til Information den 11. marts 2008 og oplyse, hvordan hun mener, kommuner skal hjælpe familier på kontanthjælp med at flytte til en billigere lejlighed, da det normalt er umuligt at finde billigere lejligheder, og om ministeren vil ændre lovgivningen, så kommunerne får ret til at hjælpe familier med at betale huslejen, indtil der kan skaffes en billigere lejlighed.”

 

 

Svar:

 

Efter min opfattelse må kommunerne i samarbejde med de almene boligorganisationer løse dette problem, og også gerne inddrage private udlejere, der hvor det er muligt. Kommunerne har som udgangspunkt mulighed for at råde over mindst hver fjerde ledige almene bolig i kommunen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen. Kommunen kan forøge dette antal ved aftaler med boligorganisationerne. Endvidere har kommunen adgang til at indgå aftaler med private udlejere om kommunal anvisning af op til hver fjerde ledige bolig i disse ejendomme.

 

Når kommunen anviser en bolig, sker det med baggrund i en konkret individuel vurdering af den pågældendes boligsociale situation, hvor kommunen skal drage omsorg for at anvise en bolig til ansøgeren, som vedkommende har mulighed for at betale. Kommunen må således så vidt muligt sørge for at anvise de billige boliger til de boligsøgende, som har beskedne indkomster.

 

At det præcist er hver fjerde bolig i hver afdeling, der omfattes af anvisningsretten, betyder, at kommunen får forskellige boligtyper til sin rådighed – nye/ældre boliger, store /mindre boliger og boliger med høj/lav husleje – svarende til boligsammensætningen i den enkelte boligorganisation.

 

Kommunen skal naturligvis samtidig være opmærksom på, at nogle almene boligområder allerede har en skæv social og/eller etnisk beboersammensætning. Kommunen er imidlertid ikke uden muligheder for at finde gode, prisbillige boliger til husstande, der har behov for det.

 

Som oplyst i min besvarelse af Socialudvalgets spm. 255 vil jeg nu – blandt andet med udgangspunkt i SFIs undersøgelse af ”Hvorfor lejere bliver sat ud af deres bolig og konsekvenserne af en udsættelse” - udarbejde en række initiativer, der kan nedbringe antallet af udsættelser. Jeg agter at drøfte forslagene med satspuljepartierne med henblik på finansiering heraf.

 

 

Karen Jespersen

 

/ Kirsten á Rogvi