Folketingets Socialudvalg

 

Dato: 27. marts 2008

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 3. marts 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 244 (SOU Alm. del).

 

­

 

Spørgsmål nr. 244:

 

”Kan ministeren bekræfte, at en kommune ikke kan hjemtage børn og unge, der er anbragt, eller undlade en anbringelse alene med begrundelse i besparelser, jf. vedlagte artikel "Mindre hjælp til udsatte unge i København" i Politiken den 29. februar 2008?”

 

 

Svar:

 

En kommune er efter serviceloven forpligtet til at iværksætte en foranstaltning over for et barn, hvis barnet har et særligt behov for støtte. Indsatsen skal modsvare barnets behov. Der skal med andre ord iværksættes en foranstaltning, som må forventes at kunne imødekomme barnets behov.

 

Vurderer kommunen således på baggrund af en undersøgelse af barnets forhold, at der er grundlag for anbringelse uden for hjemmet, skal en sådan iværksættes. Hvis der vurderes at være åbenbar risiko for, at barnets udvikling lider alvorlig skade som følge af utilstrækkelig omsorg, vold eller andre alvorlige overgreb, misbrugsproblemer, kriminalitetsproblemer, adfærds- eller tilpasningsproblemer, er der grundlag for anbringelse uden samtykke.

 

En anbringelse uden for hjemmet skal – ligesom andre hjælpeforanstaltninger – ophøre, når formålet med foranstaltningen er opnået, når foranstaltningen ikke længere er formålstjenstlig, eller når den unge fylder 18 år.

 

En kommune må således ikke hjemtage anbragte børn eller undlade at foretage en anbringelse alene med begrundelse i økonomiske forhold. Hvis der er fagligt grundlag for en anbringelse, skal en sådan opretholdes hhv. iværksættes.

 

 

Karen Jespersen

 

/ Mikkel Boje