|
Christiansborg 1240 København K |
|
|
Socialudvalget har i brev af 28. februar 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 242 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Socialudvalget.
Spørgsmål nr. 242:
Ministeren bedes kommentere den fortrolige henvendelse, jf. SOU alm. del – bilag 158.                                                                  Â
Endeligt svar:
Som minister kan jeg ikke gå ind i den konkrete sag, og derfor bliver mit svar af mere generel karakter.
Jeg har i mit svar taget udgangspunkt i, at den samtale, som personen udeblev fra, dels kunne være en samtale, hvor det skal undersøges, om en person udnyttede sine arbejdsmuligheder, dels en opfølgningssamtale om bl.a. en persons økonomiske forhold.
En person på kontanthjælp skal aktivt udnytte sine arbejdsmuligheder. Det betyder bl.a., at personen skal komme til de samtaler, kommunen har indkaldt personen til. Hvis en person udebliver fra en samtale, skal det undersøges, om personen havde en rimelig grund til dette. For personer, der har andre problemer end ledighed, skal kommunen endvidere vurdere, om udeblivelsen fx skyldes personens psykiske tilstand. Kommunen kan herefter træffe afgørelse om, hvorvidt udeblivelsen fra samtalen skal have konsekvenser for udbetalingen af kontanthjælp. Kommunens afgørelse kan påklages til beskæftigelsesankenævnet.
Kommunen skal endvidere løbende undersøge, om en person på kontanthjælp fortsat opfylder de økonomiske betingelser for at modtage hjælpen. Det sker ved, at kommunen skal have oplysninger om personens økonomiske forhold, fx om personen har fået formue. Hvis personen ikke giver disse oplysninger, skal kommunen igen vurdere, om dette skal have konsekvenser for udbetalingen af kontanthjælp.
Samtidigt er det vigtigt at fastholde, at kommunen er nødt til at tage stilling til, hvilken form for hjælp der er den rette til en person, der er psykisk syg. Kommunen bør overveje, om personen fx vil have gavn af revalidering, et tilbud om fleksjob eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. Når kommunen løbende følger op på sagen, skal kommunen samtidig være opmærksom på, om der er grundlag for at yde andre former for hjælp. Kommunen har i øvrigt pligt til at vejlede og rådgive en person om, hvorvidt der er andre muligheder for at modtage hjælp.
Kommunen har endvidere mulighed for at anmode personer, der modtager hjælp om at lade sig undersøge hos en læge eller lade sig indlægge til observation og behandling som led i sagsbehandlingen. Hvis personen ikke ønsker dette, skal kommunen oplyse om, hvilken konsekvenser den manglende deltagelse vil få for personens muligheder for at modtage en offentlig forsørgelsesydelse.
Endelig bør kommunen overveje, om personens arbejdsevne er varigt nedsat i et sådant omfang, at betingelserne for at modtage førtidspension er opfyldt.
Kommunen har endvidere mulighed for undtagelsesvis at udbetale hjælpen på en anden måde, hvis det skønnes, at personen efter vejledning ikke selv vil kunne administrere kontante beløb. Kommunen kan fx betale rimelige faste udgifter direkte til kreditor.