Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 28. april 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 21. februar 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 238 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 238:

 

”Skal ministerens besvarelse af SOU alm. del – spørgsmål 73 forstås således, at tilkendt ret til merudgiftsydelse efter servicelovens § 100 heller ikke bortfalder ved flytning til en anden kommune?”

 

 

Svar:

 

Indledningsvis henvises til besvarelsen af spørgsmål 194 (SOU alm. del), hvor svaret på spørgsmål 73 uddybes.

 

Det kan supplerende oplyses, at det fremgår af de vejledende retningslinier i punkt 123 i Socialministeriets vejledning om særlig støtte til voksne (Vejledning nr. 96 af 5. december 2006) om genvurdering, at:

 

”Der skal ske en opfølgning på, om den udmålte ydelse dækker de konkrete behov. Det er derfor vigtigt, at kommunen med jævne mellemrum – som hovedregel mindst en gang årligt – afholder et møde med den pågældende, hvor dennes situation og behov drøftes. Udbetalingen af ydelsen fortsætter dog, indtil der eventuelt er truffet afgørelse om frakendelse af merudgiftsydelsen. Tilsvarende gælder i forbindelse med flytning, indtil tilflytningskommunen har behandlet sagen.”

 

Endelig kan det oplyses, at det er fastsat i retssikkerhedslovens § 9, at det er en borgers opholdskommune, der har pligt til at yde hjælp. Opholdskommunen er den kommune, hvor borgeren har sin bopæl eller sædvanligvis opholder sig.

Når en borger flytter til en anden kommune, har tilflytningskommunen pligt til at yde borgeren hjælp fra tidspunktet for flytningen til kommunen.

 

Det betyder, at tilflytningskommunen har en ret og pligt til at foretage en selvstændig vurdering af sagen, og at tilflytningskommunen ikke er bundet af fraflytningskommunens afgørelse. Tilflytningskommunen kan dog indhente borgerens sagsakter fra fraflytningskommunen, hvis borgeren giver samtykke hertil.

 

 

 

Karen Jespersen

 

/  Karin Munk Petersen