Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 213 (Alm. del), som Folketingets Socialudvalg har stillet til justitsministeren den 21. februar 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Lars Hjortnæs

 

 

Spørgsmål nr. 213 fra Folketingets Socialudvalg (Alm. del):

 

”Ministeren bedes redegøre for, hvilke retningslinier der er for behandling af sager om menneskehandel for henholdsvis anklagemyndighed, advokater og dommere.”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet udtalelser fra Rigsadvokaten, Advokatrådet og Domstolsstyrelsen.

 

Rigsadvokaten har henvist til sin udtalelse, der er gengivet i besvarelsen af spørgsmål nr. 212 fra Folketingets Socialudvalg (Alm.del). Rigsadvokaten har i den forbindelse anført, at der i udtalelsen:

 

”(..) er nævnt en række af de regler og retningslinjer, der gælder ved behandlingen af sager om menne­skehandel, og som har til formål at beskytte ofrene.

 

Som det fremgår, retter reglerne sig på nogle områder – f.eks. med hensyn til udpeg­ning af kontaktpersoner og vejledning – fortrinsvis mod politiet og anklagemyndig­heden. En række af de øvrige regler gælder imidlertid også for domstolenes behand­ling af straffesager og for advokater, der medvirker enten som forsvarere eller bi­standsadvokater.”

 

Advokatrådet har oplyst følgende:

 

”Der er ingen specielle regler for advokaters behandling af sager om menneskehandel. Hvis en advokat kommer i berøring med en sag om menneskehandel, vil advokaten navnlig være omfattet af følgende pligter, som afspejler advokatens pligter i forhold til klienten og retssamfundet:

 

Det følger af retsplejelovens § 126, at en advokat i alle sager skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik. Advokaten skal herunder udføre sit hverv grundigt, samvittighedsfuldt og i overensstemmelse med, hvad berettigede hensyn til klienternes tarv tilsiger.

 

Det fremgår endvidere af straffeloven og retsplejeloven, at advokaten har en strafbelagt tavshedspligt for så vidt angår fortrolige oplysninger, som advokaten har fået kendskab til i sin egenskab af advokat, jf. straffelovens § 152, jf. retsplejelovens § 129.

 

Som en snæver undtagelse til tavshedspligten kan retten i en konkret sag pålægge en advokat - bortset fra en forsvarer i en straffesag - at afgive vidneforklaring, når forklaringen anses for at være af afgørende betydning for sagens udfald, og sagens beskaffenhed og dens betydning for vedkommende part eller samfundet findes at berettige til, at forklaring afkræves. Sådant pålæg kan dog i borgerlige sager ikke udstrækkes til, hvad en advokat har erfaret i en retssag, som advokaten har ført eller rådgivet om, jf. i det hele retsplejelovens § 170, stk. 2”

 

Domstolsstyrelsen har oplyst:

 

”[…] at straffesager efter straffelovens § 262 a om menneskehandel behandles efter de almindelige regler om straffesagers behandling i retsplejeloven.

 

Der er ikke for domstolene fastsat særlige retningslinjer for behandling af sager om menneskehandel.”