Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

AEL/ J.nr. 2008-1476

Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

11. marts 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 20. februar 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 203 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 203:

 

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 15. februar 2008 fra Landsforeningen LEV, jf. SOU alm. del - bilag 143.”

 

 

Svar:

 

I sin henvendelse til Socialudvalget skriver Landsforeningen LEV, at størstedelen af udviklingshæmmede førtidspensionister bor i boliger opført efter almenboligloven, og at huslejens størrelse – både før og efter boligstøtte – derfor er vigtig for udviklingshæmmedes samlede økonomi. I forlængelse heraf henviser Landsforeningen LEV til mit svar af 21. december 2007 på Socialudvalgets spørgsmål nr. 4 og 5 (SOU alm. del).

 

Det fremgår blandt andet af dette svar, at ser man generelt på førtidspensionister, der anvises almene ældreboliger, er nettohuslejen pr. måned for førtidspensionister efter ny ordning i gennemsnit ca. 1.400 kr. højere end for førtidspensionister efter gammel ordning. I svaret redegøres endvidere for, at dette gennemsnitstal ikke kan give et generelt indtryk af, hvilket rådighedsbeløb en førtidspensionist efter ny henholdsvis gammel ordning har, da rådighedsbeløbet for den enkelte førtidspensionist helt vil afhænge af de konkrete, individuelle forhold.

 

På denne baggrund ønsker Landsforeningen LEV, at der foretages en nærmere belysning af huslejens og boligstøttens indflydelse på udviklingshæmmede førtidspensionisters samlede økonomi.

 

Jeg kan i den forbindelse oplyse, at Velfærdsministeriet også har modtaget henvendelser fra nogle kommuner, som beskriver huslejebetalingsproblemer for visse grupper, der anvises almene ældreboliger. Jeg har på den baggrund nedsat en arbejdsgruppe, der skal undersøge problemstillingen.

 

 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Bent Nielsen