Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 17. marts 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 19-02-2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 201 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 201:

 

”I forlængelse af medieomtale af problemer på øen Endelave i Horsens Kommune omkring anbragte unges forhold og adfærd på et ikke godkendt opholdssted ejet af Fonden Herkules, bedes ministeren oplyse, hvilke handlepligter en beliggenhedskommune har over for anbringelser af unge i et ikke godkendt botilbud, herunder bedes ministeren uddybe, i hvilket omfang en opholdskommune har pligt til at føre tilsyn med unge, der har ophold på et ikke godkendt opholdssted”

 

 

Svar:

Kommunen har en generel forpligtelse til at føre tilsyn med de forhold, som børn og unge under 18 år lever under i kommunen, jf. servicelovens § 146. Det gælder også børn, som opholder sig midlertidigt i kommunen, herunder som led i en anbringelse – også på et ikke-godkendt opholdssted.

 

Kommunen har i forlængelse heraf pligt til at handle, hvis der opstår bekymring for et konkret barns situation.

 

De anbringende kommuner har pligt til at føre tilsyn med de enkelte anbragte unge med henblik på at vurdere den unges aktuelle situation og udvikling i henhold til den unges handleplan. I forlængelse heraf har kommunen pligt til mindst én gang om året at afholde en samtale med den unge på anbringelsesstedet. Barnets handlekommune har altså fortsat klare forpligtelser over for det anbragte barn, selvom barnet er anbragt i en anden kommune.

 

Efter servicelovens § 69, stk. 1 skal anbringende kommune altid underrette den stedlige kommune forud for anbringelsen, hvis anbringelsesstedet ligger i en anden kommune end den anbringende. På den måde sikres det, at den stedlige kommune er bevidst om sit ansvar for at føre tilsyn med de generelle forhold på anbringelsesstedet, og at der tages hånd om skolegang, pasningstilbud mv.

 

Opholdssteder skal godkendes af den kommune, det pågældende opholdssted ligger i. Den stedlige kommune fører også tilsyn med opholdsstedet. Et opholdssted beliggende i pågældende kommune skal dog ikke godkendes af beliggenhedskommunen, såfremt en anden kommune har indgået aftale om at benytte samtlige pladser i tilbuddet. I så fald har denne kommune ansvaret for tilbuddet, herunder de fysiske rammer, det pædagogiske indhold, målgrupper mv. Aftalen om anvendelse af samtlige pladser skal desuden omfatte tilsyn.

 

Hvis en kommune bliver bekendt med, at der befinder sig unge i kommunen, som er anbragt af andre kommuner på et ikke-godkendt opholdssted, hvor der efter loven stilles krav herom, skal den stedlige kommune orientere de anbringende kommuner om forholdet. Dette med henblik på at anbringelserne kan bringes til ophør.

 

Såfremt anbringelserne ikke umiddelbart bringes til ophør af de anbringende kommuner, kan den stedlige kommune kontakte Statsforvaltningen, som er ansvarlig for tilsynet med, at kommunerne overholder lovgivningen, jf. § 48 i den kommunale styrelseslov.

 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Charlotte Søderlund