Svar på spørgsmål 190 (Alm. del - bilag 135):

I brev af 13. februar 2008 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 190:

"Vil ministeren sikre, at kommunerne ikke undlader at træffe afgørelser ved ansøgning om uddannelsestilbud til unge udviklingshæmmede m.v. - evt. ved at indføre en svarfrist?"

 

Svar:

Efter lov nr. 564 af 6. juni 2007 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov skal kommunalbestyrelsen tilbyde unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov en 3-årig ungdomsuddannelse. Tilbuddet skal gives i forbindelse med undervisningspligtens ophør. Hvis den unge fortsætter undervisningen i folkeskolen, en fri grundskole eller en efterskole m.v. efter undervisningspligtens ophør, gives tilbuddet dog først i forbindelse med denne undervisnings ophør. 

 

Kommunalbestyrelsen er således efter loven forpligtet til at give et tilbud om en ungdomsuddannelse til de omfattede unge fra den 1. august 2007, hvor loven trådte i kraft.

 

Jeg kan oplyse, at jeg har sendt et brev til samtlige kommunalbestyrelser, hvori jeg præciserer kommunernes ansvar for at give tilbud til unge omfattet af loven, uanset at der ikke er opnået enighed mellem KL og regeringen om økonomien i uddannelsen, jf. også mit svar på udvalgets spørgsmål 191. Til udvalgets orientering vedlægger jeg kopi af mit brev til KL.

 

Kommunalbestyrelsens afgørelser om tilbud eller afslag på tilbud kan indbringes af den unge for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Det samme gælder kommunalbestyrelsens afgørelser om indholdet af ungdomsuddannelsen, jf. § 12, stk. 2, i lov nr. 564 af 6. juni 2007 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

 

Sekretariatet for klagenævnet har oplyst, at i de tilfælde, hvor klagenævnet modtager en klage over afslag på en ungdomsuddannelse, der ikke er truffet efter lov nr. 564 af 6. juni 2007, men fx efter lov om social service, afviser klagenævnet sagen. Sagen videresendes i sådanne tilfælde til kommunen med henblik på, at kommunen skal tage stilling til ansøgningen i forhold til lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

 

Hvis en kommune afviser at træffe afgørelse i en konkret sag, der er omfattet af klagenævnets kompetence, vil kommunens passivitet efter omstændighederne kunne sidestilles med et afslag, der kan påklages til klagenævnet.

 

Jeg skal også gøre opmærksom på, at kommunernes virksomhed på ungdomsuddannelsesområdet er omfattet af det almindelige tilsyn med kommunalforvaltningen, der varetages af statsforvaltningen. Efter § 50 i lov om kommunernes styrelse kan statsforvaltningen udtale sig om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser. Der er således også mulighed for at indbringe sager om manglende afgørelse for statsforvaltningen.

 

Det er min vurdering, at der med ovennævnte er et klart regelgrundlag for kommunalbestyrelsens forpligtelser og den unges klagemuligheder.

 

Den løbende evaluering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov er netop påbegyndt og vil give oplysninger til grundlag for vurdering af, om der er behov for justeringer af reglerne, herunder eventuelt indførelse af en svarfrist for kommunernes afgørelser. Jeg redegør skriftligt for den løbende evaluering overfor Folketingets Uddannelsesudvalg i august 2008.

 

Jeg kan desuden oplyse, at ungdomsuddannelsen vil indgå i udviklingsrådenes indberetninger til velfærdsministeren og undervisningsministeren om udviklingen på det sociale område og specialundervisningsområdet, som indsendes senest 1. maj 2008.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Bertel Haarder