Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 15. januar 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 4. december 2007 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 19 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 19:

 

”Ministeren bedes kommentere vedlagte artikel fra TV SYD "Madpriser ruinerer folkepensionister".”

 

 

Svar:

Det er en del af det kommunale selvstyre at fastlægge ældrepolitikken lokalt. Det er således kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for at fastlægge serviceniveauet i de enkelte kommuner. Herunder også at tage stilling til, hvor stort det kommunale tilskud skal være til de udgifter, borgerne har til de kommunale madordninger, herunder de udgifter, beboerne på plejecentrene har til forplejning. Serviceloven fastlægger, at borgerens egenbetaling til madordningerne skal beregnes ud fra de faktiske omkostninger. Dette princip har til formål at sikre, at borgeren kun betaler for den madservice, vedkommende rent faktisk modtager. Kommunen må ikke tjene penge på tilbuddet. Kommunen har tillige mulighed for at fastsætte et generelt tilskud, der reducerer egenbetalingen.

 

Jeg vil gerne pointere, at det er helt afgørende, at ældre, som er visiteret til madservice, også har råd til at benytte sig af tilbuddet. Såfremt det ikke er tilfældet på grund af kommunens organisering og tilrettelæggelse af ordningerne, og de produktionsomkostninger, der ligger til grund for beregning af egenbetalingen, har kommunerne mulighed for, som nævnt ovenfor, at fastsætte et generelt tilskud, der reducerer egenbetalingen.

 

Kommunerne har også mulighed for - til pensionister, hvis økonomiske forhold er ganske særligt vanskelige - at nedsætte den beregnede egenbetaling, eller yde personlige tillæg. Kommunerne træffer afgørelse herom efter en nærmere konkret, individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold. Der er i lovgivningen ikke fastsat regler for, hvordan kommunernes praksis på området skal udformes, og der kan derfor være forskelle i den enkeltes rådighedsbeløb fra kommune til kommune, afhængig af kommunens politiske målsætninger og prioriteringer.

 

Borgerne kan, såfremt de har indvendinger i forhold til kommunens organisering og tilrettelæggelse af madordningerne, henvende sig til bruger- og pårørenderådet på plejecentret, samt ældrerådet. Rådene kan indgå i dialog med kommunen herom. Borgerne har desuden mulighed for at klage over det bagvedliggende beregningsgrundlag for prisen. En sådan klage rettes til kommunens borgmester eller kommunalbestyrelse.

 

Velfærdsministeriet har til brug for min besvarelse indhentet en redegørelse for, hvad der ligger til grund for Kolding Kommunes beregning af egenbetalingen for beboerne på plejecentret i Ødis ved Vamdrup. Ministeriet har på den baggrund bedt KL vurdere, hvorvidt kommunens beregningsgrundlag forekommer realistisk efter gældende regler. Det er KLs vurdering, at Kolding Kommunes beregning metodisk er i overensstemmelse med reglerne.

 

Det peger på, at det dermed er et spørgsmål om kommunens målsætninger og prioriteringer, herunder kommunens tilrettelæggelse af madordningen. På denne baggrund har ministeriet ikke yderligere grundlag for at gå ind i den konkrete sag fra Kolding.

 

Men jeg vil generelt opfordre kommunerne til at sikre rimelige priser for modtagerne af madservice. Det har jeg givet udtryk for i en henvendelse til KL’s formand, hvor jeg også har opfordret KL til – i samarbejde med Velfærdsministeriet – bl.a. at danne sig et overblik over, hvorledes kommunernes prisniveau på madserviceordningerne ser ud. Dette fremgik også af min mundtlige besvarelse af S 282 og S 283.

 

 

 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Bent Nielsen