Svar på spørgsmål 189 (Alm. del - bilag 135):
I brev af 13. februar 2008 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 189:
"Udvalget udbeder sig ministerens kommentar til det notat om â€Problemer vedrørende ny ungdomsuddannelse (til unge udviklingshæmmede og andre unge, der ikke kan benytte de eksisterende tilbud)†fra Danske Handicaporganisationer, som er omdelt pÃ¥ SOU alm. del. – bilag 135. Ifølge notatet fungerer uddannelsen de steder, hvor der tidligere har været undervisningstilbud, mens det halter ganske mange steder."
Svar:
Jeg er enig med Danske Handicaporganisationer i, at de foreløbige oplysninger peger på, at en stor del af de unge, som er påbegyndt et forløb i ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, går på de tidligere amtskommunale specialskoler for voksne.
Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov bygger bl.a. på erfaringerne fra de tilbud, som blev givet i regi af lov om specialundervisning for voksne, herunder med særlig inspiration fra Fyns Amt.
På denne baggrund og set i lyset af, at uddannelsen er ny og trådte i kraft med relativt kort varsel på et tidspunkt, hvor de fleste henvisninger vedrørende skoleåret 2007/08 var afsluttet, finder jeg det naturligt, at en stor del af aktiviteten i denne implementeringsfase er placeret i de etablerede tilbud, som har erfaring med og viden om målgruppen.
Jeg vil dog gerne pege på – hvilket også fremgår af Danske Handicaporganisationers notat – at der allerede er etableret nye tilbud, fx til unge med autisme og lignende vanskeligheder. Disse tilbud anvendes af kommunerne, og flere tilbud er under udvikling. Desuden giver lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov en række muligheder for, at uddannelseselementer kan leveres af andre eksisterende uddannelsessteder, eksempelvis produktionsskoler eller erhvervsskoler.
Viften af mulige uddannelsessteder er således bred og giver efter min vurdering Ungdommens Uddannelsesvejledning og kommunalbestyrelsen gode muligheder for at tilrettelægge uddannelsesplaner for hver enkelt ung, hvori der tages udgangspunkt i den unges individuelle kvalifikationer og interesser.
Der vil dog fortsat være behov for at udvikle målrettede tilbud, og jeg er helt enig med Danske Handicaporganisationer i, at det individuelle perspektiv er centralt for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov er en rammelovgivning netop med den hensigt, at uddannelsesforløbene skal være individuelle. Dette er også grundlaget for økonomiforhandlingerne. Der skal ikke fastsættes en fast takst for hver enkelt ung. Udgifterne vil variere afhængigt af det individuelle forløb.
I forlængelse af ovenstående vil jeg gerne understrege, at kommunalbestyrelsens forpligtelse til at give tilbud om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov også gælder de svageste unge i målgruppen.
For så vidt angår Danske Handicaporganisationer notats bemærkninger om økonomien for uddannelsen skal jeg henvise til mit svar på udvalgets spørgsmål 191.
For så vidt angår notatets bemærkninger om kommunernes sagsbehandling skal jeg henvise til mit svar på udvalgets spørgsmål 190.
For så vidt angår notatets bemærkninger om eventuel ny regiplacering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov skal jeg henvise til mit svar på udvalgets spørgsmål 192.