Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 26. februar 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 13. februar 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 185 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 185:

 

”Vil ministeren oplyse, om Ankestyrelsens fortolkning af servicelovens § 41 om handicapbetingede merudgifter i den konkrete principielle afgørelse C-4-08 generelt er i overensstemmelse med intentionen og forståelsen af denne paragraf?”

 

 

Svar:

 

Jeg kan oplyse, at det er intentionen med hjælp efter servicelovens § 41, at der ydes støtte til de nødvendige merudgifter, som opstår ved forsørgelse i hjemmet af et barn med funktionsnedsættelse eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en forudsætning, at merudgiften er en konsekvens af funktionsnedsættelsen. Der skal i hver enkelt sag foretages en konkret vurdering af, om en udgift kan anses som en nødvendig merudgift som følge af barnets funktionsnedsættelse, eller om der er tale om en udgift, som børnefamilier normalt selv ville afholde.

 

Det er herefter min opfattelse, at servicelovens § 41 må forstås således, at der efter en konkret vurdering vil kunne ydes hjælp til dækning af merudgifter til reparation og genanskaffelse af ødelagt indbo, hvis udgifterne har en sådan karakter, at de ikke kan betragtes som udgifter, som børnefamilier normalt selv ville afholde. Ved denne vurdering må der efter min mening bl.a. kunne lægges vægt på, om barnets ødelæggelse af indbo er direkte forårsaget af funktionsnedsættelsen, og om omfanget og hyppigheden af ødelæggelserne er større end hos børn uden funktionsnedsættelse.

 

Således som jeg læser principafgørelse C-4-08, er Ankestyrelsens afgørelse i den refererede sag udtryk for en konkret afvejning, der er baseret på den samme forståelse af servicelovens § 41, som jeg her har givet udtryk for.

 

 

 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Karin Ingemann