Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 5. marts 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 12. februar 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 179 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 179:

 

”Har ministeren overvejet det tab af kompetence, som kommunerne udsættes for ved ikke længere at have amtet som rådgiver, og som betyder, at kommunerne fremover på store - og måske større – områder ingen hjælp vil kunne finde? Der henvises i den forbindelse til den seneste undersøgelse fra bl.a. Statsforvaltningen Nordjylland og Ankestyrelsen, som viser, at der er grove fejl og mangler i 2/3 af sagerne over for familier med børn med handicap og i anbringelsessager. Undersøgelser, der viser, at kommunerne ikke bare har styr på alle komplicerede sager.”

 

 

Svar:

 

Der er ingen tvivl om, at kommunalreformen, med alle de nye opgaver den har tilført for kommuner, har været en udfordring for mange kommuner. Men også en udfordring, som kommunerne er i stand til at løse. Kommunalreformen har nemlig betydet større og mere bæredygtige kommuner, der har et godt afsæt til at møde de nye udfordringer og løfte det kommunale ansvar - både fagligt og økonomisk. Hertil kommer, at den tidligere amtskommunale specialrådgivning nu i højere grad end tidligere er der, hvor der er brug for den; nemlig i kommunerne.

 

Derudover kan kommunerne få gratis hjælp i de mest vanskelige sager fra VISO (den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation), der blev oprettet i forbindelse med kommunalreformen.

 

På den baggrund har jeg ikke grund til at tvivle på, at kommunerne er i stand til at løfte de opgaver på det sociale område, som de er blevet tilført med kommunalreformen.

 

I spørgsmålet bliver der spurgt til, om de mange fejl som fx Ankestyrelsens praksisundersøgelse har påvist, kan skyldes, at kommunerne mangler bistand fra amterne i de komplicerede sager. Jeg skal derfor gøre opmærksom på, at de fejl, der påvises i Ankestyrelsens praksisundersøgelse ikke handler om særligt komplicerede sager. Der er tale om, at kommunerne ikke overholder basale krav til sagsbehandlingen, såsom undersøgelser, handleplaner og børnesamtaler i helt gennemsnitlige anbringelsessager. Krav som kommunerne også skulle overholde før kommunalreformen, og som også dengang voldte kommunerne problemer. 

 

Med hensyn til Statsforvaltningen Nordjyllands undersøgelse, vedrører denne kommunernes behandling af sager om merudgiftsydelse (servicelovens § 41). Statsforvaltningen fandt blandt andet i undersøgelsen, at kommunerne ikke i alle tilfælde havde oplyst sagerne tilstrækkeligt, og at der var fejl i beregningerne. Denne undersøgelse omhandler altså heller ikke særligt komplicerede sager.

 

 

 

Karen Jespersen

 

 

/ Charlotte Søderlund