Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 5. marts 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 5. februar 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 166 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 166:

 

”Hvorfor har velfærdsministeren og de tidligere skiftende socialministre så svært ved at håndtere kravet om handleplaner i de svære børnesager, når det har været et krav i bistandsloven/Serviceloven siden 1993?”

 

 

Svar:

 

Først og fremmest må jeg sige, at det jo ikke er ministrene, der skal håndtere kravet om handleplaner, men derimod kommunerne, som har ansvaret for at forvalte reglerne på området, herunder at sikre at der er tilstrækkeligt og kvalificeret personale til at håndtere opgaven. Men som velfærdsminister skal jeg naturligvis skabe de bedst mulige rammer for, at kommunerne kan foretage den bedst mulige indsats for udsatte børn og unge i Danmark.

 

Det er rigtigt, at det ikke er et nyt problem, at ikke alle kommuner overholder kravet om handleplaner i sager om særlig støtte til børn og unge. Således fremgår det af Socialforskningsinstituttets undersøgelse ”Når børn og unge anbringes” fra 1997 (med tal for 1994), at der ikke blev udarbejdet handleplaner i 26 % af sagerne om anbringelse af børn og unge. Af den seneste praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen fra januar 2008 (med tal for 2006) fremgår det, at der i 18 % af de undersøgte 143 sager om anbringelse af børn og unge, ikke var udarbejdet en handleplan, hvor der burde have været det.

 

Dette tyder på, at udviklingen går den rigtige vej. Men det er stadig ikke godt nok, at der er kommuner, der ikke opfylder kravene til sagsbehandlingen, herunder kravet om udarbejdelsen af en handleplan.

 

Jeg er meget opmærksom på de nedslående resultater i Ankestyrelsens praksisundersøgelse. Derfor imødeser jeg det dialogmøde med kommunerne, som Ankestyrelsen på baggrund af undersøgelsens resultater har taget initiativ til med henblik på at drøfte, hvordan praksisundersøgelsens og årsstatistikkens resultater kan anvendes fremadrettet i kommunernes tilrettelæggelse og prioritering af området. Velfærdsministeriet vil følge denne dialog nøje. Desuden er Velfærdsministeriet selv i løbende dialog med Kommunernes Landsforening og de andre relevante parter om, hvordan vi kan skabe de bedst mulige rammer for kommunerne til at overholde kravene til sagsbehandlingen.

 

Derudover vil jeg tilføje, at Velfærdsministeriet i samarbejde med Kommunernes Landsforening har taget initiativ til oprettelsen af ledernetværk på børneområdet, for at kommunerne kan lære af hinandens gode erfaringer i organiseringen af arbejdet.

 

Desuden tror jeg på, at det digitale sagsbehandlingssystem, DUBU, der integrerer den socialfaglige metode med lovgivningens krav til sagsbehandlingen, herunder skriftligheden, vil være medvirkende til, at kommunerne for fremtiden bliver bedre i stand til at overholde de krav til sagsbehandlingen, som lovgivningen på børneområdet indeholder.

 

 

Karen Jespersen

 

 

 

/ Charlotte Søderlund