Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 5. marts 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 4. februar 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 161 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 161:

 

”Ministeren bedes oplyse, hvordan kravene om dokumentation i servicelovens § 50 vil kunne gradueres i forhold til støttens karakter.”

 

 

Svar:

 

Kommunalbestyrelsen er efter servicelovens § 50, stk. 1, forpligtet til at undersøge forholdene nærmere, når det på baggrund af foreliggende oplysninger må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte. Samtidig er det en betingelse, at der er gennemført en nærmere undersøgelse af barnets eller den unges forhold, før der kan iværksættes støtte i form af foranstaltninger efter servicelovens § 52 eller § 57 a.

 

Det må tillægges stor betydning, at kommunalbestyrelsen foretager en grundig undersøgelse. Det gælder om på så tidligt et tidspunkt som muligt at få en kvalificeret afdækning af, om der foreligger problemer, der bør resultere i iværksættelse af hjælpeforanstaltninger, og i bekræftende fald at få et godt grundlag for at kunne vurdere, hvilke foranstaltninger der vil være formålstjenlige ud fra karakteren af problemerne. Den mest effektive indsats opnås således, hvis der fra starten iværksættes en indsats, som er dækkende i forhold til barnets eller den unges problemer.

 

Undersøgelser – blandt andet SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærds forskningsgennemgang ”Anbringelser af børn og unge uden for hjemmet” fra 2003 – viser, at det er vigtigt, at alle barnets forhold afdækkes, da et enkelt af barnets eller den unges problemer ofte spiller sammen med og forstærker barnets eller den unges øvrige sociale problemer. Desuden viser SFI’s evaluering af den forebyggende indsats, ”Social Støtte til Børn” fra 2002, at de iværksatte foranstaltningers effektivitet i høj grad afhænger af, om der forudgående er sket en nøje udredning af problemerne. En grundig udredning øger desuden sandsynligheden yderligere for, at man vælger de foranstaltninger, der ser ud til at mindske den pågældende type af omsorgssvigt.

 

Det er på den baggrund, at det i § 50 stk. 2 er fastsat, at kommunalbestyrelsens undersøgelse skal anlægge en helhedsbetragtning og som minimum skal omfatte seks faste punkter: 1) barnets udvikling og adfærd, 2) familieforhold, 3) skoleforhold, 4) sundhedsforhold, 5) fritidsforhold og venskaber, og 6) andre relevante forhold.

 

Det fremgår desuden af bestemmelsen, at undersøgelsen ikke må være mere omfattende end formålet tilsiger og i øvrigt skal gennemføres så skånsomt, som forholdene tilsiger. Dette skal ses i sammenhæng med kravene til undersøgelsen oplistet ovenfor. Kommunen skal derfor i forhold til hvert enkelt af de seks punkter foretage en konkret vurdering af, hvilke oplysninger, der skal indhentes i forbindelse med undersøgelsen. Det er klart, at hvis sagen fx drejer sig om et barn under den skolepligtige alder, vil det i relation til skoleforhold være tilstrækkeligt at konstatere dette. Et andet eksempel kunne være en sag, hvor en familie søger om aflastning til deres fysisk handicappede barn. I en sådan sag vil der typisk ikke være grund til at supplere familiens oplysninger med yderligere undersøgelser af fx skoleforhold eller fritid og venskaber.

 

Ved starten af undersøgelsen må det afklares, hvad der allerede foreligger af værdifuld viden om barnets eller den unges forhold, der på denne baggrund herefter kræver en yderligere undersøgelse. Kommunalbestyrelsen skal som led i undersøgelsen inddrage de fagfolk, som allerede har viden om barnets eller den unges og familiens forhold. Det betyder også, at forhold der allerede er afdækket, kan indgå i undersøgelsen. Herved opnås, at den foreliggende viden om barnet eller den unge ikke går tabt, og at undersøgelsen ikke bliver mere vidtgående end højst nødvendigt.

 

Det er således allerede muligt at graduere undersøgelsen både i forhold til sagens karakter og i forhold til allerede foreliggende oplysninger. Det bemærkes, at ovenstående alt sammen står i den meget omfattende vejledning, der er udarbejdet omkring særlig støtte til børn og unge og deres familier. Det er altså en viden, som er offentlig tilgængelig, og som også er tilgået kommunerne.

 

Karen Jespersen

 

 

/ Charlotte Søderlund