Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

CDI/ J.nr. 2007-6896

Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 5. marts 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 4. februar 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 157 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 157:

 

”Ministeren bedes sende information for antallet af fejl, der bliver begået i landets kommuner før og efter kommunalreformen”

 

 

Svar:

 

Der eksisterer ikke information omkring antallet af fejl i anbringelsessager i landets kommuner fra før og efter kommunalreformen.

 

Ankestyrelsen har dog udgivet en praksisundersøgelse i henholdsvis 2006 og 2008. Praksisundersøgelser tager udgangspunkt i en stikprøve. Undersøgelsen fra januar 2008 (der indeholder tal for 2007) er en stikprøve på 143 sager fordelt på 11 kommuner.

 

De to undersøgelser fra henholdsvis 2006 og 2008 er ikke sammenlignelige. Det skyldes bl.a. indførelsen af Anbringelsesreformen i 2006, hvor praksisundersøgelsen i 2006 vurderede manglende sagsbehandlingsskridt mildere pga. indførelsen af reformen.

 

Dette er ikke tilfældet i praksisundersøgelsen fra 2008, hvor det er forventet, at anbringelsesreformens tiltag fuldt ud bør være implementeret i kommunerne, og derfor at sagsbehandlingsskridtene er foretaget korrekt efter lovgivningen. Derudover er der inkluderet flere punkter i praksisundersøgelsen i 2008, bl.a. i forhold til afholdelse af børnesamtalen.

 

Endvidere er data til undersøgelsen fra 2008 indhentet i både 2006 og 2007, hvoraf data i 29 pct.[1] af tilfældene er afgjort før kommunalreformens ikrafttræden. I selve rapporten er der dog ikke skelnet mellem data fra før og efter kommunalreformen.

 

 

Karen Jespersen

 

 

/ Birgitte Olesen



[1] Af Ankestyrelsens sager på 143 er der 119, der har haft en afgørelsesdato. Ud af de 119 sager med en afgørelsesdato var 34 af sagerne afgjort før kommunalreformens ikrafttræden.