Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 26. februar 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 4. februar 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 154 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 154:

 

”Ministeren bedes redegøre for, hvorfor det særlige bundfradrag for folkepensionister på 30.000 kr. ikke også skal gælde førtidspensionisterne, der godt nok ifølge jobplanen får sikkerhed for retten til førtidspension ved arbejde, men som i dag er underlagt de samme regler om indtægtsregulering som folkepensionisterne og dermed fortsat kun vil have et begrænset økonomisk incitament til at arbejde ved siden af pensionen.”

 

 

Svar:

 

Folkepension er en forsørgelsesydelse til alle personer, der på grund af alder er berettiget til ydelsen. Førtidspension er derimod en indkomsterstattende ydelse, der skal kompensere for den manglende evne til at opretholde en arbejdsindkomst som andre jævnaldrende erhvervsaktive.

 

Reglerne om indtægtsregulering sørger for målretning af ydelsen, samtidig med at førtidspensionisten ikke kan få fuld kompensation, hvis vedkommende alligevel er i stand til at arbejde i større omfang.

 

Folkepension omfatter andre ydelser end førtidspension, og ydelserne reguleres på forskellig vis. I folkepensionssystemet er alle ydelser reguleret på baggrund af indkomst og i nogle tilfælde formue. Førtidspensionen består derimod også af ydelser, der hverken beskattes eller indtægtsreguleres, herunder blandt andet invaliditetsbeløb, førtidsbeløb og den ekstra tillægsydelse. Den samlede førtidspension er således allerede i dag indtægtsreguleret lempeligere end folkepensionen.

 

I førtidspensionssystemet er det væsentligt, at reglerne om indtægtsregulering opretholder en rimelig balance mellem førtidspensionisternes muligheder for at bibeholde førtidspensionsydelser samtidig med høje arbejdsindtægter, netop fordi førtidspensionsydelsen er tilkendt på grund af en manglende eller en nedsat erhvervsevne i forhold til jævnaldrende erhvervsaktive. Opretholdes denne balance ikke, vil der kunne opstå situationer, hvor en førtidspensionist kan have en højere samlet indkomst end jævnaldrende erhvervsaktive ved den samme indsats på arbejdsmarkedet. Dette anses for uhensigtsmæssigt.

 

Førtidspensionssystemet har således hele tiden været indrettet med henblik på, at pensionisten kan udnytte sin resterhvervsevne. Med forslaget i jobplanen om sikkerhed for ret til førtidspension, får førtidspensionisterne fuld tryghed i forsøget på at arbejde i mindre eller større grad. Dette forslag er begrundet i en vurdering af, at det for førtidspensionister i høj grad er usikkerhed om konsekvenserne for deres fortsatte ret til pension, der er en barriere for førtidspensionisters arbejdsmarkedsdeltagelse.

 

 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Bent Nielsen