Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 13. marts 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 1. februar 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 150 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 150:

 

”Ministeren bedes oplyse, om der sker en særlig opfølgningsindsats i forhold til personer, der løslades efter længere tids strafafsoning, og som ikke har en indkomst.”

 

 

Svar:

 

Velfærdsministeriet har bedt Direktoratet for Kriminalforsorgen om et bidrag til besvarelse af spørgsmålet, og Justitsministeriet har i den anledning udtalt følgende:

 

”Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at fængslets personale i de situationer, der er nævnt i spørgsmålet, som altovervejende hovedregel inden løsladelse tager kontakt til den pågældendes hjemkommune med henblik på at søge kontanthjælp. Der er ingen særlige regler eller særlig praksis ved løsladelse efter længere tids afsoning, idet praksis er den samme ved løsladelse fra al afsoning uanset dommens længde. For så vidt angår indsatte, der skal prøveløslades, bemærkes, at det er en forudsætning, at der er sikret den indsatte passende arbejde eller andet underhold, jf. straffelovens § 38, stk. 5.

 

Kriminalforsorgen har en forpligtelse til at udarbejde handleplaner for alle indsatte, der udstår en fængselsstraf, der overstiger fire måneders fængsel. Dette fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 31, stk. 2, sammenholdt med § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om begrænsning af kriminalforsorgens pligt til at udarbejde handleplaner efter straffuldbyrdelsesloven for indsatte, prøveløsladte og betinget dømte. For visse grupper af indsatte skal der udarbejdes handleplaner uanset dommens længde, jf. bestemmelsens stk. 2.

 

Kriminalforsorgen og kommunerne skal koordinere deres respektive handleplaner. Dette fremgår af bekendtgørelse nr. 642 af 15. juni 2006 om kommunernes pligt til at koordinere handleplaner med kriminalforsorgen for visse persongrupper og af cirkulære nr. 40 af 9. maj 2006 om udarbejdelse af handleplaner efter straffuldbyrdelsesloven mv. Det er kriminalforsorgen, der har initiativpligten, og kommunerne, der har forpligtelsen til at følge op. Forsørgelsesgrundlaget er et af de helt centrale punkter i kriminalforsorgens handleplaner op til løsladelsen, da det er af afgørende betydning for at forhindre recidiv til ny kriminalitet.

 

Det vil således være undtagelsen, hvis en person efter længere tids afsoning løslades uden en eller anden form for indkomst, men det er forekommet, at kriminalforsorgens klienter har oplyst, at de ikke ønsker at gøre brug af kontanthjælp på trods af, at de i øvrigt er uden midler. Opgaven over for denne gruppe klienter består for kriminalforsorgen først og fremmest i at motivere til en ”tilbagevenden” til det sociale system med henblik på aktivering og dermed et forsørgelsesgrundlag.”

 

Jeg kan henholde mig til Justitsministeriets udtalelse.

 

 

Karen Jespersen

 

/ Bent Nielsen