Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

FHA/ J.nr. 2007-6720

Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 24. januar 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 4. december 2007 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 15 og 16 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 15:

 

”Ministeren bedes oplyse, hvor stor en andel af unge med handicap, der har lønnet fritidsbeskæftigelse sammenlignet med jævnaldrende unge generelt?”

 

Svar:

Velfærdsministeriet og Beskæftigelsesministeriet har ingen registrerede data, der kan belyse, hvor mange unge med handicap, der har lønnet fritidsbeskæftigelse.

 

 

 

Spørgsmål nr. 16:

 

”Hvilke initiativer har regeringen igangsat for at forbedre mulighederne for at unge med handicap kan få et fritidsjob?”

 

Svar:

Regeringens beskæftigelsesstrategi for personer med handicap, Handicap & Job, er et samarbejdsprojekt mellem Beskæftigelsesministeriet og Velfærdsministeriet. I beskæftigelsesstrategien indgår følgende indsatsområder:

 

  1. Øge viden om handicap og job
  2. Ændre holdning til handicap og job
  3. Gøre det nemmere at kombinere handicap og job

 

Initiativernes målsætning om at øge viden om mulighederne for at kombinere job og handicap, samt mod at øge virksomhedernes kendskab til de støtteordninger der eksisterer, er ikke aldersbestemt, og er rettet mod alle typer handicap. Der er ikke gennemført særlige initiativer, der specielt retter sig mod unge med handicap og deres muligheder for at få et fritidsjob.

 

For at understøtte strategien har regeringen, igangsat en række initiativer, der skal medvirke til at hjælpe personer med handicap ind på arbejdsmarkedet. Initiativerne omhandler bl.a. en række projekter, der hver på deres måde bidrager til at lette adgangen til arbejdsmarkedet for personer med handicap.

 

 

 

 

 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Karin Ingemann