Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 13. marts 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 1. februar 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 149 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 149:

 

”Ministeren bedes oplyse, hvor mange personer i Danmark (hjemløse og andre grupper), der enten ikke har nogen indkomst (arbejdsindkomst eller overførelsesindkomst) eller har en så lav indkomst, at man ikke kan leve af den (f.eks. kontanthjælp nogle få måneder i løbet af året). I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse, om der i systemet er nogle indbyggede "overvågningsmekanismer", der kan identificere disse mennesker, der ofte lever af kriminalitet, og hvordan det sikres, at de får den nødvendige hjælp.”

 

 

Svar:

 

Det er udgangspunktet efter den sociale lovgivning, at man får hjælp til forsørgelse, hvis man ikke kan forsørge sig selv. Der kan for eksempel ydes kontanthjælp, starthjælp, førtidspension mv., hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

 

Den enkelte borger har naturligvis et ansvar for at forsørge sig selv og sin familie. For at målrette de offentlige ydelser, bliver en række af forsørgelsesydelserne også reduceret, hvis familiens forsørgelse er sikret på anden måde. Eksempelvis kan der ikke udbetales kontanthjælp, hvis den pågældende bliver forsørget af ægtefællen.

 

En registrering af det individuelle forsørgelsesgrundlag på et givet tidspunkt, giver ikke oplysninger om, hvilket samlet forsørgelsesniveau den pågældende person har.

 

Nogle vælger for eksempel at leve af en formue, andre at blive forsørget af deres ægtefælle, at have en mindre indtægt ved deltidsjob, at være studerende og modtage SU, at være selvstændig erhvervsdrivende og som følge heraf have meget varierende indtægter og så videre.

 

Det er i øvrigt ikke min opfattelse, at der, som det fremgår af spørgsmålet, er belæg for at sige, at mennesker uden indkomst eller modtagere af kontanthjælp nogle få måneder i løbet af året ofte lever af kriminalitet.

 

Det forhold, at en person er uden selvstændigt indkomstgrundlag eller for eksempel får kontanthjælp nogle måneder i løbet af året, siger således heller ikke noget om den forsørgelsesmæssige situation. Derfor er det ikke muligt, at lave en ”overvågningsmekanisme” baseret på sådanne oplysninger.

 

Systemet i Danmark er enkelt bygget op, idet borgeren blot skal henvende sig til kommunen, hvis der er behov for hjælp til forsørgelse. Herefter er det op til kommunen at finde ud af, hvilken hjælp der er den rette.

 

 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Bent Nielsen