Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

FHA/ J.nr. 2006-4382

Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 11. februar 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 4. december 2007 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 14 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 14:

 

”Ministeren bedes oplyse, hvordan ministeren vil inkorporere handicapkonventionens artikel 19 om retten til at vælge bosted og bofæller, således at Danmark kan ratificere konventionen”

 

 

Svar:

 

Handicapkonventionens artikel 19 pålægger ikke Danmark forpligtelser, som ikke allerede er opfyldt i gældende lovgivning. Lovgivningen står ikke i vejen for, at mennesker med handicap frit kan vælge bosted og bofæller i lighed med andre, og at de har krav på hjælp og støtte efter servicelovens bestemmelser uanset boligform.

Det følger af servicelovens § 129, stk. 1, at flytning til et botilbud efter serviceloven, ældreboligloven eller almenboligloven mod borgerens vilje kun kan ske, når:

1)      det er absolut pÃ¥krævet for, at den pÃ¥gældende kan fÃ¥ den nødvendige hjælp, og

2)      hjælpen ikke kan gennemføres i personens hidtidige bolig og

3)      den pÃ¥gældende ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger og

4)      den pÃ¥gældende udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade og

5)      det er uforsvarligt ikke at sørge for flytning.

 

Borgeren har altså ret til at afslå et tilbud om at flytte i botilbud, hvis den pågældende ikke ønsker det, medmindre betingelserne for at bruge magtanvendelse undtagelsesvist er til stede. Retsvirkningen i forhold til kommunen er, at den skal give borgeren et tilbud om hjælp i eget hjem.


Herudover kan jeg oplyse, at regeringen med virkning fra den 1. juli 2002 fik vedtaget en lovændring af henholdsvis serviceloven og almenboligloven, hvor der blev indført et friere valg af almene ældre- og handicapboliger og lignende boliger. Formålet var at give borgere, der har et særligt behov for sådanne boliger, ret til at vælge de ældre- og handicapboliger, som opfylder de pågældendes ønsker bedst.

Borgere, der er visiteret til en ældre- og handicapbolig, har ret til frit at vælge tilbud, som anvendes af kommunen, såvel inden for og på tværs af kommunegrænserne. Ved valg af en sådan bolig i en anden kommune skal borgeren dog opfylde visitationsbetingelserne i begge kommuner.

Jeg kan desuden henvise til økonomi- og erhvervsministerens svar af 18. juni 2007 på spørgsmål 306, alm. del., stillet af Retsudvalget den 3. maj 2007 om ratificering af konventionen. 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Karin Ingemann