Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

EPI/ J.nr. 2008-858

Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 14. februar 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 24. januar 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 134 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 134:

 

”Hvad er ministerens forklaring på, at det store flertal af de mennesker, der i perioden 1995-2001 blev underkastet den såkaldte husmodervurdering i forbindelse med førtidspensionssager, var kvinder, når socialministeren i svaret på S 8 i 1. samling 2007-08 henholder sig til, at bestemmelsen i den daværende bekendtgørelse var kønsneutrale?”

 

 

Svar:

 

Som det fremgår af mit svar af 10. oktober 2007 på spørgsmål S 8, var bedømmelsesgrundlaget ved pensionsansøgninger begrundet i faktorer, der intet havde med køn at gøre. Hensigten med reglerne var at sikre, at førtidspension som forsørgelsesydelse blev tilkendt i forhold til den måde, borgeren hidtil havde anvendt sin arbejdsevne på.

 

I Højesterets dom af 11. marts 2005 indgik det i Højesterets begrundelse og resultat, bl.a. at: ”Det er utvivlsomt, at en vurdering af evnen til at klare arbejde i eget hjem indgår i bedømmelsesgrundlaget for langt flere kvinder end mænd. Ordningen må anses for begrundet i det overordnede samfundsmæssige hensyn, at der – medmindre forsørgelsesmæssige hensyn spiller ind – kun skal kompenseres i det omfang, erhvervsevnen faktisk er reduceret bl.a. bedømt i forhold til den måde, ansøgeren forud for sin invaliditet har valgt at udnytte sin arbejdsevne på.”

 

Det fremgår også af højesteretsdommen, at: ”det ikke er udtryk for en indirekte forskelsbehandling på grund af køn i strid med direktiv 79/7/EØF eller ligestillingsloven, at der ved vurderingen af erhvervsevnenedsættelsen tages hensyn til, i hvilket omfang invaliditeten reducerer ansøgerens mulighed for at passe sit arbejde i hjemmet, når den pågældende før invaliditeten har valgt at udnytte sin arbejdsevne helt eller delvis på denne måde”.

 

Det forhold, at flere kvinder end mænd – på grund af den måde de forud for invaliditeten har valgt at udnytte deres erhvervsevne på – og som derfor skulle vurderes efter bedømmelsesgrundlaget ”supplerende erhverv” - indgik således også i Højesterets afgørelse.

 

Reglerne finder således ens anvendelse for begge køn, og er begrundet objektivt i et forsørgelsesmæssigt hensyn.

 

 

Karen Jespersen

 

/ Bent Nielsen