Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

EPI/ J.nr. 2008-858

Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 14. februar 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 24. januar 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 133 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 133:

 

”Hvad er ministerens forklaring på, at ministeriet pr. 1. januar 2002 ændrede praksis vedrørende den såkaldte husmodervurdering i forbindelse med førtidspensionssager, når socialministeren ifølge svar på S 8 i 1. samling 2007-08 ikke mener, at praksis inden 1. januar 2002 var i strid med reglerne om ligebehandling mellem mænd og kvinder? ”

 

 

Svar:

 

Den 27. juni 2001 traf Ligestillingsnævnet i en konkret sag afgørelse om, at bedømmelsesgrundlaget ”supplerende erhverv” var i strid med lov om ligestilling af kvinder og mænd.

 

Den daværende socialminister Henriette Kjær var ikke enig i Ligestillingsnævnets afgørelse. Socialministeren var ikke enig i, at de tidligere gældende regler om bedømmelsesgrundlag, som fortsat gælder for pensionister, der har fået tilkendt pension før 1. januar 2002, diskriminerer på grund af køn – hverken direkte eller indirekte.

 

Det blev i sin tid besluttet, at det ikke var hensigtsmæssigt at udnytte ligestillingslovens mulighed for – som part i sagen – at indbringe afgørelsen for domstolene. Begrundelsen var navnlig, at Socialministeriet ikke ønskede at anlægge retssag mod den pågældende kvinde, som oprindelig havde klaget til Ligestillingsnævnet.

 

I stedet valgte den daværende socialminister – af politiske grunde – at drage den konsekvens af Ligestillingsnævnets afgørelse at forbedre reglerne med virkning for fremtiden. Dette blev aftalt med satspuljepartierne og gennemført ved ændringen af bekendtgørelsen med virkning for sager om førtidspension, som blev påbegyndt efter 1. januar 2002.  

 

Den daværende socialminister var dog fortsat af den opfattelse, at bedømmelsesgrundlaget ”supplerende erhverv” var sagligt velbegrundet ud fra socialpolitiske og forsørgelsesmæssige hensyn, og at det var i overensstemmelse med ligestillingsloven. Ministeren var ligeledes af den opfattelse, at det samme gør sig gældende i forhold til direktiv om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring (Rådets direktiv 79/EØF), som der var henvist til i Ligestillingsnævnets afgørelse.

 

Som det fremgår af mit svar af 10. oktober 2007 på spørgsmål S 8, fandt Højesteret ved dom afsagt den 11. marts 2005, at anvendelsen af bedømmelsesgrundlaget ”supplerende erhverv” ikke var i strid med reglerne om ligebehandling af mænd og kvinder.

 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Bent Nielsen