Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

ECO/ J.nr. 2008-885

Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 30. april 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 23. januar 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 132 (SOU Alm. del).

 

­

Spørgsmål nr. 132:

 

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. januar 2008 fra Børnehuset SIV, jf. SOU alm.del - bilag 101.”

 

Svar:

 

Syge børn med nedsat immumforsvar er en udsat gruppe, og jeg er enig i, at det er vigtigt, at der er gode tilbud til denne gruppe og deres forældre.

 

Da satspuljestøtten til Børnehuset SIV falder bort ved udgangen af 2008, er det op til kommunen at vurdere, om tilbuddet skal føres videre.

 

Tilbuddet vil imidlertid ikke kunne videreføres efter reglerne om særlige dagtilbud i serviceloven eller som et tilbud efter dagtilbudsloven.

 

Derimod vil kommunen kunne vælge at videreføre tilbuddet med hjemmel i § 52, stk. 3, nr. 10 i serviceloven. Denne bestemmelse dækker ikke anbringelser uden for hjemmet, men hjælpeforanstaltninger efter denne bestemmelse kan ydes i rammer, der rent fysisk er uden for hjemmet, fx i et børnehus eller i et andet dagbehandlingstilbud.

 

Jeg vedlægger til orientering svar til Furesø Kommune, som har henvendt sig til ministeriet med samme spørgsmål.

 

Karen Jespersen

 

/ Nina Eg Hansen

 

Bilag vedlagt: Brev til Furesø Kommune