Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

SST/ J.nr. 2007-5945

Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 19. december 2007

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 3. december 2007 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 12 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 12:

 

”Ministeren bedes redegøre for, hvorfor det blev den nystiftede organisation DHSS, der fik samtlige 2,9 mio. kr., som sidste år blev bevilliget til uddannelsen af servicehunde, mens STH ikke fik andel i disse midler?”

 

 

Svar:

 

Som led i finanslovsaftalen for 2006 mellem regeringen og Dansk Folkeparti blev der afsat en social- og sundhedspulje til finansiering af initiativer inden for social- og sundhedsområdet. I den forbindelse blev Socialministeriet anmodet om at udarbejde et aktstykke, som Socialministeriet den 7. juni 2006 forelagde Finansudvalget med anmodning om udvalgets tilslutning til, at der i 2006 overførtes 2,9 mio. kr. fra Social- og Sundhedspuljen til uddannelse af servicehunde til DHSS. Finansudvalget tiltrådte aktstykket den 4. september 2006.

 

I forbindelse med behandlingen af aktstykket anmodede Finansudvalget socialministeren om at indhente høringssvar fra organisationer for de berørte handicapgrupper. De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) svarede på samtlige organisationers vegne. DSI udtalte i høringssvaret sin støtte til, at der tilførtes yderligere ressourcer til området med servicehunde. Høringssvaret fra DSI er således indgået i Finansudvalgets vurdering. Høringssvaret er vedlagt til orientering.

 

 

Karen Jespersen

 

/ Karin Ingemann

 

 

 

Bilag vedlagt: Henvendelse fra DSI til Finansudvalget af 31. juli 2006.