Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected]
Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected]
TNT/ J.nr. 2008-671 |
Folketingets Socialudvalg
Dato: 8. februar 2008
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 21. januar 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 118 (SOU Alm. del).
Â
Spørgsmål nr. 118:
â€I vedlagt kronik fra Information den 9. januar 2008 " Er du kommunal, sÃ¥ kan du fÃ¥ - er du ikke, sÃ¥ mÃ¥ du gÃ¥" udtrykker general sekretær i Menighedernes Daginstitutioner Charlotte Biil og sognepræst Peter Birch usikkerhed om, hvorvidt ministeren i den kommende undersøgelse af selvejende institutioners ramme- og konkurrencebetingelser vitterligt agter at se pÃ¥, om den nuværende lovgivning fremmer en ligeværdig konkurrence mellem kommunale og selvejende daginstitutioner. Ministeren bedes i forlængelse heraf bekræfte:
- At undersøgelsen - på baggrund af dokumentation og lovsammenligning - skal afdække og belyse, betydningen af det eksisterende lovgrundlag for selvejende daginstitutioners muligheder for at udfylde rollen som leverandør af dagtilbud samt forældrenes muligheder og retsstilling, sammenlignet med de muligheder og betingelser der ville eksistere i fald selvejende daginstitutioner nød den beskyttelse, der følger af den traditionelle erhvervslovgivning, herunder konkurrenceloven og regler om gennemsigtighed, klageinstanser m.v.
- At undersøgelse - med afsæt i en lovsammenligning - indebærer en generel belysning af regelgrundlag, økonomi, organisering, institutionstyper og styring af dagtilbudsområdet, herunder det forhold, at kommuner agerer såvel bestiller, udfører og tilsynsførende på dagtilbudsområdet.
- At undersøgelsen afsluttes med en perspektivering, hvori det vurderes, hvad afdækningen af ovenstÃ¥ende giver anledning til af overvejelser og anbefalinger i forhold til at understøtte mangfoldighed og variation af dagtilbud, kompetenceudvikling i civilsamfundet samt reel mulighed for andre aktører end kommunerne pÃ¥ dagtilbudsomrÃ¥det, og hvilket lovgrundlag den 3. sektor bør hvile pÃ¥.â€
Svar:
Undersøgelsen af selvejende daginstitutioners rammebetingelser er aftalt mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Af aftalen fremgår det, at formålet med undersøgelsen er at få belyst de selvejende daginstitutioners vilkår og rammebetingelser, og at undersøgelsen blandt andet skal:
- sætte fokus på de selvejende daginstitutioners forhold og i den forbindelse også afdække og sammenligne med andre typer af dagtilbud.
- afdække regelgrundlaget for de private leverandører med særligt fokus på de private leverandørers rammebetingelser.
- belyse forskellige institutionsformers bidrag til variation og dermed valgfrihed for den enkelte forælder, herunder holdninger og præferencer ved valg af dagtilbud.
Med henblik på at kunne udbyde undersøgelsen i foråret 2008, er mine embedsmænd på nuværende tidspunkt i gang med at udarbejde et nyt rammepapir for undersøgelsen ud fra det indhold, der er fastsat i aftalen.
Undersøgelsen er en vigtig prioritet for regeringen og for mig som velfærdsminister, og det er derfor også vigtigt for mig, at vi får en grundig undersøgelse, der har størst mulig opbakning hos interessenterne.
For at sikre dette, har udkast til nyt rammepapir for undersøgelsen allerede været i høring hos Daginstitutionernes Landsorganisation (DLO) og KL. Ligeledes har der på embedsmandsniveau været afholdt møde med DLO angående deres ønsker til undersøgelsens indhold.
Â
Ministeriet gennemgår på nuværende tidspunkt interessenternes høringssvar, og vil på grundlag af aftalen om undersøgelsen tage stilling til, på hvilke punkter høringssvarene kan imødekommes.
En ting vil jeg dog gerne slå fast, og det er, at undersøgelsen som aftalt har sit fokus på selvejende daginstitutioners rammebetingelser og skal afdække og belyse de selvejende daginstitutioners betingelser i et konkurrencemæssigt perspektiv – herunder både i forhold til etableringsformer, økonomi og administration m.v.
Karen Jespersen
/ Nina Eg Hansen