Christiansborg 1240 København K |
|
Socialudvalget har i brev af 15. januar 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 109 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 109:
†Ministeren bedes kommentere artiklen "De sociale myndigheder skal ikke tage syge i kur" fra Ugeskrift for læger af 13. januar 2008, jf. SOU alm. del - bilag 85.â€
Endeligt svar:
Sygdom og fravær fra arbejdsmarkedet på grund af sygdom har store omkostninger både menneskeligt og økonomisk. Regeringen har derfor sat ind for at nedbringe det alt for store sygefravær. Vi har nedsat et tværministerielt udvalg, der skal se på, hvordan en række faktorer påvirker sygefraværet. I juni vil vi på baggrund af resultaterne fra udvalgsarbejdet fremlægge en handlingsplan med en række forslag, der kan mindske sygefraværet. Det er vores mål, at vi frem mod 2015 får reduceret sygefraværet med 20 pct.
Det er min opfattelse, at indsatsen på henholdsvis det sociale og det sundhedsmæssige område skal spille sammen og understøtte, at sygefraværet nedbringes. Lange sygefraværsperioder har store menneskelige og sociale omkostninger for den enkelte, samtidig med at det har stor samfundsmæssig betydning, at vi gennem et lavere sygefravær kan få flere i arbejde.
Formålet med beskæftigelsesfremmende foranstaltninger eller arbejdsprøvninger er at hjælpe kontanthjælps- eller starthjælpsmodtageren tilbage til arbejdsmarkedet. Samtidig har kommunerne mulighed for at følge op på, om den ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Tilbudene skal selvfølgelig tilpasses den enkelte. Hvis kontanthjælps- eller starthjælpsmodtageren ikke kan arbejde pÃ¥ grund af sygdom, har han/hun heller ikke pligt til at stÃ¥ til rÃ¥dighed for sÃ¥danne aktiviteter. Speciallægen omtaler i sin artikel i â€Ugeskrift for Læger†et menneske, der pÃ¥ grund af sin psykiske sygdom ikke kan gøre andet end at ligge med et tæppe over sig. Et sÃ¥dant menneske vil kunne undtages fra at skulle stÃ¥ til rÃ¥dighed for tilbud og arbejde.
For en sygemeldt kontant- og starthjælpsmodtager skal kommunen vurdere, om der er behov for at udarbejde en plan for sygdomsafklaring, behandling, optræning og andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.
Formålet med sygeopfølgningen er at sikre, at personen får den nødvendige hjælp til at opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet, men har ikke i sig selv et behandlende eller kurerende sigte.