Til
Folketinget - Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 99 af 1. februar 2008.
(Alm. del).
Kristian Jensen
                                          /Lene Skov Henningsen
                       Â
Ministeren udtaler til Børsen den 31. januar 2008, at â€Adfærdsændringer bestÃ¥r af mange elementer, herunder effekt pÃ¥ energiforbrug, grænsehandel, lønindkomst, arbejdsudbud, indkomsteffekt, lavere CO2-udledning osv. De kan trække i mange forskellige retninger, og det vi har indregnet i konsekvenserne for lavere skat pÃ¥ arbejde, er den samlede effektâ€. Kan ministeren i forlængelse heraf oplyse:
- Om adfærdsændringer som følge af indekseringen af energiafgifter fører til styrkelse af provenugevinsten?
- Hvorfor sådanne effekter ikke er omtalt i lovforslaget?
- Karakteren og størrelsen af de forventede adfærdsændringer der styrker provenugevinsten for de respektive energiarter: brændsel, el, benzin og dieselolie?
Svar:
Adfærdsændringer som følge af indeksering af energiafgifterne vil reducere den samlede provenugevinst, hvilket også fremgår af bemærkningerne til lovforslag L 8. Dertil kommer visse effekter, som betyder en styrkelse af provenugevinsten.
Det drejer sig bl.a. om, at udledninger af CO2 uden for kvotesektoren falder, og staten derfor sparer ca. 150 mio. kr. – svarende til pejlemærket for omkostningen ved CO2-reduktion.
Dertil kommer, at forslaget vil øge vedvarende energi, som betyder, at staten ikke behøver at støtte vedvarende energi i helt samme omfang. Det skønnes yderligere at spare staten for omkostninger på ca. 150 mio. kr.
Pga. højere afgift på motorbrændstoffer vil bilkørsel blive mindre, hvilket reducerer omkostninger til vejbyggeri og ulykker mv. med ca. 450 mio. kr.
Endelig har regeringen en mÃ¥lsætning om, at energiforbruget ikke mÃ¥ stige. Forslaget skønnes at give staten en besparelse pÃ¥ ca. 400 mio. kr. ved sparede omkostninger til energibesparende tiltag. Der henvises i øvrigt til notatet Finansiering af â€Lavere skat pÃ¥ arbejde†(SAU alm. del - Bilag 123).