Til
Folketinget - Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 89 af 31. januar 2008.
(Alm. del).
Kristian Jensen
                                          /Ivar Nordland
                       Â
SpørgsmÃ¥l: Ministeren bedes kommentere uddrag af bogen â€I grÃ¥dighedens tid†af Poul Nyrup Rasmussen, jf. alm. del – bilag 72.
Svar: Det omtalt uddrag af bogen er Christen Ambys afsnit: â€Kapitalfondenes vej uden om skattekasserneâ€.
Et bedre alternativ?
I afsnittet kommenteres bl.a. regeringens indgreb mod kapitalfonde m.v. (lov nr. 540 af 6. juni 2007 – lovforslag L 213). Det er Ambys opfattelse, at regeringen kunne have valgt et bedre alternativ. Han mener, at regeringen skulle have valgt et mere selektivt indgreb mod kapitalfondene.
Jeg vil gerne understrege, at det aldrig har været hensigten med de nye regler, at de kun skulle ramme kapitalfonde. Reglerne er blot rettet mod de mekanismer, som bl.a. kapitalfonde har udnyttet i forbindelse med overtagelsen af danske virksomheder, men det er i og for sig underordnet, om der er tale om et "almindeligt" selskab eller en kapitalfond.
Indgrebet var rettet mod de nettofinansieringsudgifter, der ikke vedrører virksomhedernes skattepligtige aktiviteter. Det væsentligste problem var, at der generelt var fradragsret for renter uden hensyn til, om renterne vedrørte driften eller skattefrit afkast. Det gav bl.a. mulighed for at fratrække renter af lån til køb af aktier, selv om afkastet af aktierne normalt aldrig ville komme til beskatning i Danmark, fordi selskaber er skattefri ved salg af aktier efter 3 års ejertid.
Der var således tale om et generelt problem i selskabsskattestrukturen. Jeg er derfor ikke enig med Amby i, at regeringen burde have valgt et mere selektivt indgreb.
Efter ændringerne kan koncernerne ikke længere bare placere sine finansieringsudgifter her i landet og uden videre få fradrag. I princippet kan selskaber nu kun opnå rentefradrag til at finansiere virksomhedsomkostninger, der er relevante for opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og kun omkostninger, der endnu ikke er trukket fra.
Jeg er heller ikke så sikker på, at Ambys forslag er så enkelt, som han fremstiller det.
Amby ville have fjernet holdingselskabernes mulighed for at fratrække renteudgifterne i target-selskabets skattepligtige overskud gennem gunstige sambeskatningsregler. Samtidigt ville han sikre, at der i den opkøbte virksomhed (target-selskabet) sker en nedsættelse af rentefradraget – svarende til renteudgifterne for de lån, der udelukkende går til at finansiere de ekstraordinært store udbytter, som er langt større end årets driftsoverskud efter skat.
Hvordan skal de ekstraordinært store udbytter eksempelvis defineres? Hvordan vil rentefradragsbeskæringen skulle foretages, hvis holdingselskabet fusionerer med targetselskabet – og der således bliver tale om ét selskab – skal der foretages en fiktiv opdeling i holdingdelen og targetdelen (hvilket ikke vil være enkelt)?
Nedsættelsen af selskabsskatten
Indgrebet gav rum til en nedsættelse af selskabsskatten - fra 28 pct. til 25 pct. Amby mener ikke, at selskabsskatten skulle have været nedsat.
Nedsættelsen af selskabsskatten – i sammenhæng med nye CFC-regler og begrænsningen af fradraget for finansieringsudgifter – giver en effektiv beskyttelse af selskabsskattegrundlaget. En lavere selskabsskattesats er til gavn for de selskaber, som faktisk betaler skat til Danmark, gør det mere attraktivt at investere i Danmark og nedsætter i sig selv incitamentet for internationale koncerner til at nedbringe beskatningsgrundlaget i Danmark gennem transfer pricing og særlige finansieringsstrukturer.
Jeg er derfor heller ikke enig med Amby på dette punkt.
Amby mener, at de kommanditselskaber, som kapitalfondene anvender, bør beskattes efter samme regler som aktieselskaber. Kommanditselskaber skal med andre ord gøres til selvstændige skattesubjekter i hele EU.
Kapitalfondenes kommanditselskaber vil ikke dermed blive fuldt skattepligtige selskaber her i landet. Ved opkøbene har kapitalfondene anvendt kommanditselskaber (limited partnerships) hjemmehørende i udlandet (f.eks. på Guernsey eller Cayman Island). Hvis Danmark gør kommanditselskaber til selvstændige skattesubjekter vil kapitalfondenes kommanditselskaber således blot blive selvstændige skattesubjekter hjemmehørende i udlandet.
Baggrunden for Ambys forslag er da også, at der dermed skulle kunne tilbageholdes kildeskat på udbytter og renter til selskaber i skattelylande.
Rentebetaleren skal imidlertid allerede efter det gældende regelsæt indeholde kildeskat af renter betalt til et kommanditselskab, når der i ejerkredsen findes udenlandske selskaber m.v. hjemmehørende i et land, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Denne regel blev indført med lov nr. 308 af 19. april 2006 (lovforslag L 116). Der er ikke behov for kildebeskatning, hvis kommanditisten f.eks. er hjemmehørende i Danmark, idet kommanditisten i givet fald selv er skattepligtig af renteindtægten.
Der vil tillige skulle indeholdes kildeskat på udbytter (28 pct.), der udbetales til kommanditisterne i et kommanditselskaber. Denne kildeskat frafaldes kun, hvis de enkelte kommanditister kan påvise, at de ejer mindst 15 pct. (10 pct. fra og med 2009) af det udloddende selskab (target-selskabet) og kommanditisten er hjemmehørende i et land, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Endvidere kan kildeskatten nedsættes (typisk til 15 pct.) efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og det land, som den enkelte kommanditist er hjemmehørende i.
Der er således allerede i stor udstrækning hjemmel til at indeholde kildeskat på udbytter og renter til selskaber i skattelylande. Jeg ser derfor ikke det store behov for en sådan ændring.
Amby er af den opfattelse, at kildeskatten på renter og udbytter undgås ved at renterne og udbytterne kanaliseres gennem postkasseselskaber i Luxembourg.
Det er Skatteministeriets opfattelse, at kildeskatten ikke kan undgås ved at kanalisere betalingerne gennem postkasseselskaber, der ikke er betalingernes retmæssige ejer (beneficial owner).
Princippet om beneficial owner er et værn mod, at et almindeligt beskattet selskab indskydes mellem det udbyttebetalende selskab og det endeligt modtagende udenlandske skattelyselskab. Værnet finder anvendelse, selvom der indskydes flere mellemliggende almindeligt beskattede selskaber. Hvem der er den reelle modtager af betalingerne afgøres ud fra en konkret vurdering.
Det indgår som et led i SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfonde at undersøge, hvem der er den retmæssige ejer af renter og udbytter.
I den forbindelse er det centralt at skaffe oplysninger om, hvem der er det sidste og endelige led i kæden – og om dette led er hjemmehørende i et land, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.
Jeg er derfor enig med Amby i, at det er væsentligt med en effektiv udveksling af oplysninger mellem landene. Der findes allerede aftaler om udveksling af oplysninger med Luxembourg (dobbeltbeskatningsoverenskomsten og bistandsdirektivet).
Der er dog plads til forbedring af visse af aftalerne (herunder aftalen med Luxembourg) – og udvidelse af antallet af landene, som Danmark har aftaler med. Skatteministeriet arbejder aktivt i såvel internationalt regi (EU og OEDC) som bilateralt på at opnå sådanne forbedringer.
Amby kritiserer, at avancen ved salg af kapitalfondenes selskaber – herunder den del af avancen, der tilfalder partnerne i kapitalfonden – ikke beskattes som arbejds- eller erhvervsindtægt her i landet.
Efter gældende ret er der formentlig tale om kapitalafkast. Jeg ser ikke behov for at ændre dette.
Lempelse af betingelserne for national sambeskatning
Amby påpeger, at national sambeskatning er blevet lettere – og at dette er blevet udnyttet af kapitalfondene.
Det er korrekt, at de nye sambeskatningsregler fra 2005 har haft den effekt, at der opstår sambeskatning fra og med det tidspunkt, hvor holdingselskabet opnår bestemmende indflydelse i targetselskabet. Dette opnås som udgangspunkt, når holdingselskabet besidder flertallet af stemmerne. Tidligere skulle holdingselskabet købe alle aktierne i targetselskabet og sambeskatningen kunne tidligst få virkning fra begyndelse af det efterfølgende indkomstår.
Disse ændringer ses dog ikke at have forrykket billedet væsentligt, idet gælden – og dermed renteudgifterne – skubbes ned i target-selskabet efter opkøbet.
SKAT undersøger som nævnt ovenfor flere af kapitalfondsopkøbene netop for at sikre sig, at alt selvangives i overensstemmelse med skattelovgivningen.