J.nr.

                                                                                                                 

Text Box: j.nr. 08-019111
Dato : 27. februar 2008

 

 

 

 

Til

                          Folketingets Skatteudvalg

 

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 84 og 85 af 30. januar 2008.

(Alm. del).

 

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

 

 

 

 

 

 

 

 

                          Kristian Jensen

 

 

                                                                              /Tina R. Olsen


Spørgsmål 84:

"Ministeren bedes nærmere redegøre for de problemer, der har været ved SKATs

overtagelse af administrationen af udlevering af nummerplader o.lign. fra politiet

herunder

- baggrunden og ansvaret for, at det planlagte EDB system ikke er leveret,

‑ hvornår det nye EDB system ventes leveret, og hvornår det ventes indkørt, så

det ikke kræver ekstra arbejdsindsats i skattecentrene,

‑ hvor mange årsværk det var forudsat, at politiet fik frigjort ved overførslen

‑ antallet af medarbejdere – årsværk – der var planlagt afsat til at administrere den overførte opgave, og hvor mange der faktisk bruges til opgaven i skattecentrene i dag."

 

Svar:

SKAT overtog pr. 1. januar 2008 bl.a. opgaven med registrering af motorkøretøjer fra politiet. Beslutningen om flytningen blev truffet i forbindelse med beslutningen om digitalisering af området. Udviklingen af Digital Motor Registrering (DMR-systemet) er en del af fase 2 i SKATs systemmodernisering.

 

Fase 2 bygger pÃ¥ den infrastrukturplatform, der udvikles i systemmoderniseringens fase 1. Der er af forskellige Ã¥rsager opstÃ¥et forsinkelser i fase 1. Dette forløb er der nærmere redegjort for i SKATs kvartalsvise rapporteringer til Finansudvalget, som ogsÃ¥ er sendt til Skatteudvalget (SAU alm. del - Bilag 25 og 26 2007/08 2. samling).

 

Det nye DMR-system forventes nu taget i brug ultimo 2009.

 

Derpå følger i takt med en stigende digitaliseringsgrad (de autoriserede nummerpladeoperatørers opkobling til systemet mv.) en gradvis reduktion over 3 år af ressourceforbruget fra ca. 240 årsværk til ca. 110 årsværk. Dette var forudsat i bemærkningerne til lovforslaget om digital motorregistrering (vedtaget som lov nr. 309 af 19. april 2006), og det er stadig forventningen.

 

Det er altså forsinkelser i SKATs systemmodernisering, der har betydet, at SKAT har lagt nye planer for overtagelse af motorregistreringsopgaven, der ikke var direkte afhængige af datoen for leverance af EDB-systemet. I den mellemliggende periode skal SKAT løse opgaven med politiets nuværende CRM/3-system suppleret med overvejende manuelle processer.

 

Med hensyn til den i spørgsmålet bredere henvisning til problemer i forbindelse med opgaveovertagelsen kan jeg derudover oplyse følgende:

 

Der var af tekniske årsager ikke mulighed for fuldt ud at teste adgangsforbindelserne fra SKAT til CRM/3-systemet inden årsskiftet. En fuld test med opkobling af  alle SKATs medarbejdere på området ville have påvirket politiets muligheder for uændret at kunne afvikle registreringsopgaven systemmæssigt  frem til årsskiftet. Der blev derfor kun gennemført en begrænset belastningstest.

 

Dette gav problemer de første dage. Dertil kom de belastningsbetingede problemer (kødannelser etc.), som måtte forventes efter jul og nytår med lukkede motorkontorer. Også disse problemer synes dog overvundet.

 

SKAT har ansat ca. 110 medarbejdere fra politiet, og ca. 130 medarbejdere er rekrutteret internt. Dermed er der indtil videre afsat ca. 240 medarbejdere til at løse opgaven. Dette svarer til det antal medarbejdere, som hos politiet har anvendt på opgaven, og som det mig bekendt var forudsat, at politiet fik frigjort ved opgaveoverførslen.

 

 


Spørgsmål 85:

"Kan ministeren bekræfte, at overførslen af opgaverne vedrørende administration

af udlevering af nummerplader m.v. fra politiet er en af de ofte sete situationer, hvor der teoretisk beregnes store rationaliseringsfordele, og foretages nedskæring af personalestyrken herefter, men efterfølgende konstateres, at det tager ret lang tid før, den pågældende rationaliseringsfordel reelt konstateres?"

 

Svar:

Nej, det kan jeg ikke bekræfte.

Jeg vil i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 84.