J.nr.

                                                                                                                 

 

 

 

 

Til

                          Folketingets Skatteudvalg

 

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr.77, 78 og 79 af 24. januar 2008.

(Alm. del).

 

 

 

 

 

 

 

 

                          Kristian Jensen

 

 

                                                                              /Tina R. Olsen

Spørgsmål 77:

Ministeren bedes oplyse størrelsen af danskernes samlede gæld til det

offtentlige, som er til inddrivelse i skatteregionerne, opgjort pr. ultimo december

2005, ultimo december 2006 og ultimo 2007.

Opgørelsen ønskes specificeret på følgende restancearter:

‑ personskatterestancer (B‑ og restskatter mv.)

‑ virksomhedernes indeholdte A‑skatter

‑ moms og toldafgifter

‑ sociale krav herunder underholdsbidrag

‑ bøder og restancer til politiet

‑ øvrige krav

Restancebeløbene bedes indeholde afgangsførte, uerholdelige krav, der stadig er

retskraftige.

Størrelsen af de samlede uerholdelige krav afgangsført i årene 2005 og 2006

bedes oplyst særskilt.

 

 

Svar:

SKAT har oplyst følgende:

 

”I nedenstående tabel er anført de i spørgsmålet nævnte oplysninger.

 

Restancer der indgår i måltallet på finansloven (mio. kr.)	Ultimo dec. 2005	Ultimo dec. 2006	Ultimo dec. 2007
Personskat (B- og restskatter samt arbejdsmarkedsbidrag)	6.213	5.819	5.323
Virksomhedsvendte restancer, heraf	3.315	4.010	3.710
- Moms, told, lønsumsafgift, A-skat og arbejdsmarkeds-  bidrag[1]	                 -	2.740	2.737
- Selskabsskatter, punktafgifter og visse bøder[2]	                 -	1.270	973
Sociale krav herunder underholdsbidrag (kommunale krav)	3.049	4.494	5.192
Gebyrer, retsafgifter og andet	130	306	327
Bøder og restancer til politiet	77	2.209	2.831
Øvrige krav - excl. bøder og restancer til politiet [3]	5.401	5.534	5.566
Samlede restancer der indgår i måltallet på finansloven	18.185	22.372	22.949
Restancer der ikke indgår i måltallet på finansloven (mio. kr.)	Ultimo dec. 2005	Ultimo dec. 2006	Ultimo dec. 2007
Uerholdelige restancer for tidligere virksomhed [4]	9.182	9.289	8.551
Uerholdelige restancer vedr.  personskatter	5.284	5.552	6.121
Virksomhedsvendte ikke-inddrivelige restancer[5]	                 -	8.983	10.322
Samlede restancer der ikke indgår i måltallet på finansloven	14.466	23.824	24.994

 

På grund af den løbende overflytning af restancer til SKAT fra henholdsvis kommuner og politiet er den portefølje, som SKAT har til inddrivelse steget med 4.764 mio. kr. i perioden 31/12 2005 - 31/12 2007. De kommunale krav, herunder underholdsbidrag er således steget med 2.143 mio. kr., mens restancer overført fra politiet herunder bøder er steget med 2.754 mio. kr. Denne udvikling siger ikke noget om, hvordan det går med inddrivelsen. Der er alene tale om, at det er SKATs åbningsbalance, der justeres.

Politikredsene er først startet med at overføre deres restancemasse til SKAT fra medio 2006. I opgørelsen for december 2005 indgår derfor alene krav vedrørende motor- og parkeringsafgifter.

 

Vedrørende de samlede restancer, der ikke indgår i måltallet på finansloven, er det ikke muligt at foretage en sammenligning for hele perioden 31/12 2005 - 31/12 2007. Dette skyldes, at der ikke findes opgørelser for de virksomhedsvendte ikke-inddrivelige restancer for december 2005. For perioden 31/12 2006 – 31/12 2007 er de samlede restancer der ikke indgår i måltallet på finansloven steget med 1.170 mio. kr.

 

Denne stigning vurderes overvejende at kunne tilskrives, at der i SKAT gennem 2007 har været sat særskilt fokus på den samlede sagsbehandling omkring virksomhedsrestancer ovenpå fusionen i november 2005. En del af det efterfølgende sagsbehandlingsarbejde omkring virksomhedsvendte restancer ovenpå det egentlige inddrivelsesarbejde består i, at få ryddet op i de restancer, der i henhold til gældende retningslinier herfor – som har været gældende siden midten af 1990’erne - kan betegnes som ikke-inddrivelige. Dette fokus fortsætter i 2008. Sørger SKAT ikke for eksempelvis at indgive konkursbegæring, vil disse virksomheders gæld blot fortsætte med at stige, og de pågældende virksomheder kan fortsætte med en urimelig konkurrencemæssig fordel.

 

Med hensyn til krav, der ikke indgår i måltallet på finansloven, skal i øvrigt bemærkes:

 

Der opereres med 2 begreber, henholdsvis afskrivning som uerholdelig og kodning af krav som ikke-inddrivelige.

 

En fordring kan afskrives som uerholdelig, når restanceinddrivelsesmyndigheden, efter forgæves at have søgt fordringen inddrevet, skønner at inddrivelse ikke er mulig. Når en fordring er afskrevet, udgiftsføres den i statsregnskabet. Fordringen er stadig retskraftig og skal inddrives, hvis der senere opstår mulighed herfor, men fordringen indgår ikke længere i den restancemasse som der måles på i forhold til finansloven. Ovenstående princip anvendes i forhold til” personrestancer for tidligere virksomhed” samt ”uerholdelige restancer vedrørende. personskatter”.

 

En fordring vedr. virksomhedsrestancer kan imidlertid også kodes som ikke-inddrivelig. Dette sker når restanceinddrivelsesmyndigheden vurderer, at inddrivelse ikke er mulig f.eks. hvis virksomheden er trådt i betalingsstandsning. Fordringen udgår af den inddrivelige restancemasse, men den udgiftsføres ikke i statsregnskabet. Fordringen er stadig retskraftig og skal inddrives, hvis der senere opstår mulighed herfor, men fordringen indgår ikke i den restancemasse som der måles på i forhold til finansloven. ”

 

 

Spørgsmål 78:

Hvilke initiativer har ministeren og SKAT taget for at effektivisere inddrivelsen af disse restancer?

 

Svar:

Lovgivningen om at samle inddrivelsen af al offentlig gæld i SKAT betyder efter min mening, at vi har skabt rammerne for at får en inddrivelse, som er mere effektiv end tidligere, bl.a. fordi den gør det muligt at rationalisere forretningsgange og opnå en bedre it – mæssig systemunderstøttelse.

 

Ud over at skabe mulighed for større effektivitet giver den nuværende organisering mulighed for bedre overordnet prioritering og for en større retssikkerhed for borgere og virksomheder.

 

SKAT har i øvrigt oplyst:

 

”Med udgangspunkt i den nye organisering af opgaven har SKAT igangsat en række aktiviteter for at effektivisere inddrivelsesarbejdet.

 

Arbejdet med et helt nyt inddrivelsessystem er sat i gang. Samtidig arbejdes der på at forbedre funktionaliteten i de eksisterende systemer.

 

Der er etableret et uddannelsesprogram for inddrivelsesmedarbejdere.

 

Der er udarbejdet en inddrivelsesstrategi, som udmøntes i årlige inddrivelsesplaner. Disse planer indeholder et katalog over aktiviteter, der specielt skal være i fokus i det pågældende år. Inddrivelsesplanen for 2008 er sendt til Folketingets Skatteudvalg (SAU alm.del, bilag 54 2007/08 2. samling). Det skal i den forbindelse bemærkes, at inddrivelse af virksomhedsrestancer har haft et særligt fokus for på den ene side at inddrive restancerne og for på den anden side at stoppe restancetilvæksten.”

 

 

 

Spørgsmål 79:

Anses skattekontrollen på ligningsområdet nu for at være tilfredsstillende fra

indkomståret 2005 og fremover?

 

Svar:

Ja.