Til

Folketinget - Skatteudvalget

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 74 af 18. januar 2008.

(Alm. del).

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                           /Birgitte Christensen

                        

Spørgsmål: Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Brian Dehnhardt Hansen vedrørende forskellen i beskatning mellem ægtefæller og samboende, jf. alm. del - bilag 50.

Svar: Det fremgår af Brian Dehnhardt Hansens henvendelse til udvalget, at han er husejer. Sammen med sin samlever, som han ikke er gift med, ejer han 50 pct. af huset. Han er på SU, men han kan ikke overføre sit fradrag for renteudgifter på huslånet, som han hæfter for, til sin kæreste. Han finder det urimeligt, at man skal gifte sig af økonomiske årsager og så lade sig skille igen, hvis forholdet eventuelt ikke går.

Jeg vil straks gøre det klart, at regeringen ikke har aktuelle overvejelser om at ligestille  samlevende par med ægtepar i relation til skatteberegningsreglerne. Brian Dehnhardt Hansens henvendelse giver mig heller ikke anledning til sådanne overvejelser.

Indkomstskattesystemet i Danmark er som udgangspunkt baseret på særbeskatning. Det betyder, at alle personer - enlige såvel som gifte - som udgangspunkt skal beskattes hver for sig. Hver person beskattes af sine egne indkomster og opnår værdien af sine egne fradrag.

Særbeskatningssystemet er dog ikke fuldt ud gennemført. Der findes en række regler i forbindelse med skatteberegningen, hvor der enten sker sambeskatning af ægtefæller (og personer, der har indgået registreret partnerskab), eller hvor deres indkomst opgøres samlet. Formålet med disse regler er at tilgodese husstande, hvor hele indkomsten oppebæres af den ene ægtefælle, eller hvor indkomsterhvervelsen er meget skævt fordelt mellem ægtefællerne.

Der sker sambeskatning af ægtefæller i personbeskatningen i eksempelvis følgende tilfælde:

·     Overførsel af uudnyttet personfradrag.

·     Overførsel af uudnyttet bundfradrag ved beregning af mellemskat.

·     Overførsel af uudnyttet bundfradrag ved beregning af progressiv aktieindkomstskat.

·     Udligning af positiv og negativ kapitalindkomst ved opgørelsen af eventuel positiv nettokapitalindkomst.

·     Særlig beregning af topskat af ægteparrets samlede positive nettokapitalindkomst.

·     Overførsel af underskud (negativ skattepligtig indkomst, negativ personlig indkomst og negativ aktieindkomst).

 

For to par, der er gift henholdsvis samlevende, og som har lige stor samlet indkomst, kan de gældende regler for indkomstbeskatningen føre til, at skatten for de to par bliver forskellig. Om der bliver tale om højere eller lavere skat for det samlevende par i forhold til ægteparret afhænger af flere forhold. Er der således tale om, at begge personer i husstandene har stort set lige store indkomster, udgør skatten samlet set det samme beløb, uanset om parret er gift eller blot samlevende. Forskelle i skattebetalingen opstår i tilfælde, hvor personernes andel af husstandens indkomst er meget forskellige enten i størrelse eller i sammensætningen af personlig indkomst og kapitalindkomst.

For personlig indkomst (lønindkomst, overskud af virksomhed, pensioner m.v.) er særbeskatning en naturlig følge af, at denne type indkomster entydigt kan henføres til den enkelte person. Indkomsten kan ikke flyttes rundt mellem ægtefæller og derved eksempelvis undgå at blive underlagt progressiv beskat­ning.

Det samme er ikke tilfældet med kapitalindkomst. Ved selvangivelsen kan kapitalindkomst i et vist omfang omfordeles mellem ægtefæller, afhængig af hos hvem af ægtefællerne aktiver og/el­ler gæld placeres. Dermed kan bl.a. positive og negative beløb udlignes mellem ægtefæller. Denne mulighed har et samlevende par ikke. Derfor er der særlige sambeskatningsregler for kapitalindkomsten for ægtepar. De særlige sambeskatningsregler for kapitalindkomst for ægtepar betyder dog omvendt, at det i nogle tilfælde kan forekomme, at et samlevende par samlet set kommer til at betale en lavere skat end et ægtepar med præcis samme indkomstforhold.

I det konkrete tilfælde indebærer skattereglerne, at det kun er for den del af renteudgifterne op til 41.000 kr. (2008), som kan henføres til Brian Dehnhardt Hansen, hvor der mistes skatteværdi af et fradrag i året. Det skyldes, at Brian Dehnhardt Hansen ikke kan overføre uudnyttet personfradrag (41.000 kr. i 2008) til samleveren. For den del af renteudgifterne, der eventuelt overstiger 41.000 kr., får Brian Dehnhardt Hansen et underskud i sin skattepligtige indkomst. Dette underskud er ikke tabt. Underskuddet kan ganske vist ikke overføres til samleveren, men det kan fremføres til modregning i positiv indkomst i efterfølgende år uden tidsbegrænsning. Derimod kan et uudnyttet personfradrag ikke fremføres til efterfølgende indkomstår.

Som nævnt i indledningen har regeringen ingen planer om at ændre skattereglerne for samlevende par. En skattemæssig ligestilling af samlevende par med ægtepar ville medføre en række afgrænsningsspørgsmål. Der skulle eksempelvis tages stilling til, om det skal være et krav, at det samlevende par skal kunne gifte sig, eller om eksempelvis to søskende, en mor og søn eller to personer, der blot deler en bolig, skal kunne anses for samlevende i skattemæssig henseende med adgang til at overføre uudnyttede fradrag til hinanden.

Sambeskatning af samlevende ville i givet fald kræve et omfattende registreringssystem, så man ved præcist, hvem der bor sammen med hvem og i hvor lang tid. Efter min opfattelse er et sådant samfund ikke ønskværdigt.