Til

Folketinget - Skatteudvalget

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 65-72 af 17. januar 2008. Spørgsmål er stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).

(Alm. del).

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                           /Lene Skov Henningsen

                        

Spørgsmål 65: Ministeren bedes redegøre detaljeret for, hvordan de enkelte erhvervssektorer påvirkes af regeringens forslag til en afgiftsrationalisering af energi- og CO2-afgifter samt indførsel af en ny NOx-afgift, idet der ønskes en mere omfattende og detaljeret oversigt end den, der fremgår af Skatteministeriets notat af 12. juni 2007, ”Miljø- og energimæssige virkninger af afgiftsrationalisering.”

 

Svar: Det i spørgsmålet nævnte notat kan findes på Energistyrelsens hjemmeside. Her kan man også finde notatet ”Økonomiske virkninger af rationalisering af energiafgifterne”. Af tabel 3 fremgår følgende:

 

Tabel 3. Virkninger for borgere og virksomheder
	Virkningerne af CO2 afgiftsændringerne	Virkningerne af NOx afgiften mv. (heraf tilbageføring)	Samlet virkning fra ved begge afgifter
	Mio. kr.
Elværker	+51	-37(+8)	+14
Nordsø	0	-31(0)	-31
Rumvarme i husholdninger og erhverv samt affalds	+12	+24(+128)	+36
Jordbrug	-46	+13(+22)	-33
Cementfabrik*	0	-7(+25)	-7
Anden industri	+7	+35(+75)	+42
- Heraf nærings- og nydelsesmidler	-10	+13	+3
Andre erhverv	+55	+71(+79)	+126
I alt	+79	+68(+337)	+147

* Inklusive virkningerne af fritagelse fra affaldsafgift for udvalgte affaldstyper fra blandt andet cementproduktion, der deponeres (tal i parentes er værdi af tilbageføring af NOx-afgift).

 

Det fremgår af tabellen, at virkningen af ændringer i CO2-afgiften og NOx-afgiften i flere tilfælde er modsatrettede.

Elværkerne taber således på NOx-afgiften, men vinder til gengæld på omlægningen af CO2-afgifterne. Det drejer sig især om afgift på brændsel til fremstilling af el udenfor kvotesektoren. Landbruget og fødevareindustrien taber derimod ved CO2-afgiftsændringerne, men vinder til gengæld ved NOx-afgiften, hvor tilbageføringen rent faktisk er større end afgiftsbetalingen. Landbruget taber netto, men tabet er fordelt på mange landmænd. Det drejer sig primært om, at afgiften på diesel til traktorer stiger med 15,5 øre pr. liter. Ud over landmændene taber Nordsøen, bl.a. fordi de ikke får del i tilbageføringen, idet de ikke betales energiafgifter mv.

Samlet set vinder de danske skatteydere ca. 147 mio. kr. på afgiftsrationaliseringen.

 

Spørgsmål 66: Ministeren bedes i forbindelse med regeringens forslag til en afgiftsrationalisering af energi- og CO2-afgifter samt indførsel af en ny NOx-afgift redegøre detaljeret for, om og i givet fald hvordan man agter at kompensere de sektorer, der ifølge regeringens egne oplysninger lider et nettotab, jf. Skatteministeriets notat af 12. juni 2007, ”Miljø- og energimæssige virkninger af afgiftsrationalisering”.

 

Svar: Der henvises til tabellen i svar på spørgsmål 65, hvor det fremgår, hvorledes de forskellige sektorer påvirkes. Der er tale om, at visse sektorer får en merudgift, mens andre virksomheder får en mindre udgift.

Med afgiftsrationaliseringen forhøjes CO2-afgiften på brændsler fra 3-90 kr. pr. ton til 150 kr. pr. ton CO2, svarende til den forventede kvotepris i perioden 2008-2012. Samtidigt sænkes energiafgiften på brændsler sænkes med ca. 4 kr. pr. GJ. Restprovenuet der kommer fra højere CO2-afgift på brændsel til proces og til fremstilling af el udenfor kvotesektoren føres tilbage inklusive værdien af sparet CO2. Tilbageføringen sker via en nedsættelse af CO2-afgiften med 1,1 øre/kWh på el til let proces i erhverv samt indførelse af visse bundfradrag. Bundfradragene gives til dem, der i dag har tung proces og bruger brændsel til el-fremstilling uden for kvotesektoren.

Provenuet fra NOx-afgiften tilbageføres via:

1. en nedsættelse af energiafgifterne på brændsler med 0,5 kr./GJ
2. nedsættelse med 4 øre/kWh af satsen for el-opvarmning af helårsboliger
3. nedsættelse af CO2-afgiften med 1 øre pr. kWh for el til let proces i erhverv
4. indførelse af særlige bundfradrag for dem, der har særlig store udledninger pr. energienhed.

Dertil kommer, at der, i forbindelse med NOx-afgiften, gennemføres en afgiftsfritagelse fra affaldsafgiften for udvalgte affaldstyper der deponeres fra blandt andet cementproduktion. Dette skal dog godkendes efter EU’s statsstøtteregler.

Statskassen vil få et merprovenu på ca. 6 mio. kr., men afgiftsfritagelsen for affald til cementproduktion vil betyde, at staten får et provenutab på ca. 4 mio. kr. De danske skatteydere vil derimod få en gevinst på ca. 147 mio. kr.

Ud over den nævnte tilbageføring er der ingen planer om yderligere at kompensere erhvervene.

 

Spørgsmål 67: Ministeren bedes i forbindelse med regeringens forslag til en afgiftsrationalisering af energi- og CO2-afgifter samt indførelse af en ny NOx-afgift tilsende udvalget en detaljeret oversigt over, hvordan tilbageføringen af provenuet af CO2-afgifter for erhvervslivet er fordelt på de enkelte sektorer.

 

Svar: Der henvises til svarene på spørgsmål 65 og 66.

 

Spørgsmål 68: Ministeren bedes oplyse, hvorfor man i forbindelse med regeringens forslag til en afgiftsrationalisering af energi- og CO2-afgifter samt indførelse af en ny NOx-afgift har fraveget den bærende idé for de nuværende CO2-afgifter, nemlig at provenuet fra erhvervslivet skal føres tilbage til erhvervslivet for at sikre konkurrenceevne for konkurrenceudsatte erhverv?

 

Svar: Regeringen har ikke fraveget den bærende idé om tilbageføring af provenuet. Det fulde nettoafgiftsprovenu og de sparede statslige CO2-omkostninger tilbageføres fuldt ud til erhvervene. Der henvises i øvrigt til svar på spørgsmål 65 og 66.

 

Spørgsmål 69: Ministeren bedes tilsende udvalget en oversigt over de tilskuds- og afskrivningsregler, der gælder for hollandske erhvervsgartnerier samt oplyse, hvorvidt regeringen i forbindelse med forslaget til en afgiftsrationalisering af energi- og CO2-afgifter samt indførelse af en ny NOx-afgift agter at kompensere det danske gartnerierhverv for denne konkurrenceforvridning ved at indføre regler, der ligner de hollandske?

 

Svar: De hollandske skattemyndigheder har overfor Regeringen oplyst, at der gælder en række forskellige ordninger med tilskuds- og særlige afskrivningsregler for hollandske erhvervsgartnerier. Det drejer sig om følgende:

1. Fradrag for energiinvesteringer.

Denne form for fradrag gives for at stimulere investeringer i teknologier, der har fokus på energibesparelse og fremme af vedvarende energi. Ordningen retter sig mod virksomheder, der betaler selskabs- eller personskat. I tillæg til den almindelige afskrivningssats kan virksomhederne fradrage 44 pct. af anskaffelses- og produktionsomkostningerne af en investering fra deres overskud før skat (med et maksimum på 110 mio. Euro om året). En række særlige teknologiske kriterier skal være opfyldt for at ordningen kan finde anvendelse.

2. Fradrag for forureningshindrende investeringer.

Denne form for fradrag gives for at stimulere investeringer i teknologier, der forhindrer forurening. Virksomhederne kan fradrage 15, 30 eller 49 pct. af anskaffelses- og produktionsomkostningerne af en specifik investering fra deres overskud før skat. For anvendelse af denne ordning stilles der bl.a. også krav om, at en række særlige teknologiske kriterier skal være opfyldt.

3. Frit valg med hensyn til specifikke miljøfremmende investeringer

I forbindelse med virksomhedernes investering i specifikke miljøfremmende teknologier har de mulighed for frit at vælge den tidsmæssige placering af afskrivningen af deres investering.

4.      Reducerede afgiftssatser pÃ¥ energi for gartnerier.

Der ydes gartnerier en reduceret afgiftssats på deres energiforbrug, som dog stadig ligger over EU’s minimumsafgiftssatser som fastsat i energibeskatningsdirektivet. Til gengæld har gartneribranchen indgået en aftale med regeringen om at reducere deres CO2-udledninger. Kommissionen har i december 2007 godkendt en 3-årig forlængelse af ordningen.

For så vidt angår kompensation af det danske gartnerierhverv i forbindelse med forslaget til en afgiftsrationalisering af energi- og CO2-afgifter samt indførelse af en ny NOx-afgift skal der henvises til svar på spørgsmål 65 og 66.

 

Spørgsmål 70: Vil ministeren i forbindelse med forslag til en afgiftsrationalisering af energi- og CO2-afgifter samt indførelse af en ny NOx-afgift medtænke, at energiintensive virksomheder, der er optaget på den tunge procesliste, sikres et forøget bundfradrag i forbindelse med produktionsudvidelser, og at nye virksomheder også sikres retten til at få et bundfradrag?

 

Svar: Afgiftsrationaliseringen er en del af regeringens energistrategi, som bl.a. har til formål at reducere udledning af CO2 fra dansk område. Som led i afgiftsrationaliseringen foreslås det at forhøje CO2-afgiften svarende til niveauet for CO2-kvoteprisen, for at ligestille produktion indenfor og udenfor kvotesektoren. Indenfor kvotesektoren er det muligt at få tildelt gratiskvoter. Udenfor kvotesektoren bliver der tilsvarende indført et bundfradrag, som sikrer at virksomheder der ikke ændrer adfærd heller ikke får en højere afgift ved afgiftsrationaliseringen. Det betyder dog også at skulle en virksomhed udlede mere CO2 bliver der også betalt fuld afgift af merudledningen. Det gælder også for nye virksomheder.

EU-kommissionen har i øvrigt lagt op til at det fra 2020 ikke længere er muligt at få gratiskvoter, herefter skal alle kvoter således auktioneres.

Fra 1. januar 2008 er staten ansvarlig for, at CO2-udledningerne uden for kvoteområdet ikke øges. Det betyder, at hvis en virksomhed udenfor kvotesektoren udleder mere CO2, skal der enten ske en reduktion et andet sted eksempelvis udledning af CO2 fra transport, eller alternativt skal staten købe kreditter i udlandet. EU-kommissionen har netop fremlagt en meget ambitiøs klimapakke som bl.a. indebærer at Danmark fra 2013 skal reducere udledningen af drivhusgasser fra det ikke-kvoteomfattede område. I 2020 skal Danmarks udledninger således være reduceret med 20 pct.

 

Spørgsmål 71: Vil ministeren i forbindelse med forslag til en afgiftsrationalisering af energi- og CO2-afgifter samt indførelse af en ny NOx-afgift ved fastsættelsen af bundfradraget give mulighed for at fastsætte basisåret som et valg mellem flere år, for eksempel et gennemsnit over 5 år?

 

Svar: Der arbejdes i øjeblikket på at udarbejde en model for bundfradraget, hvor grundlaget enten beregnes på basis af et gennemsnit af energiforbruget over en årrække eller på basis af det højeste energiforbrug i ét af flere år i en årrække.

 

Spørgsmål 72: Vil ministeren i forbindelse med forslag til en afgiftsrationalisering af energi- og CO2-afgifter samt indførelse af en ny NOx-afgift indarbejde, at virksomheder der aftager varme fra en CO2-kvoteomfattet producent, også fritages fra nye afgifter, således at forskellige erhverv ligestilles?

 

Svar: Det har aldrig været intentionen med afgiftsrationaliseringen, at aftagere af varme fra kvoteomfattede varmeproducenter, skulle rammes af stigningen i CO2-afgiften, og dermed skulle betale afgift to gange.

Der arbejdes derfor også på at finde en løsning på dette problem.