Til

Folketinget - Skatteudvalget

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 49 af 19. december 2007.

(Alm. del).

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                           /Lene Skov Henningsen

                        


Spørgsmål: Ministeren bedes kommentere henvendelse af 14. december 2007 fra KPMG, jf. alm. del – bilag 29.

 

Svar: KPMG har på vegne af deres kunde DAKA Biodiesel a.m.b.a. henvendt sig til skatteudvalget for få produktion af biodiesel fremstillet af animalske restprodukter optaget på proceslisten. Det skal bemærkes, at hverken KPMG eller DAKA Biodiesel a.m.b.a. har henvendt sig til skatteministeriet for at få optaget produktionsprocessen på proceslisten.

Af henvendelsen fra KPMG fremgår, at DAKA Biodiesel a.m.b.a. ikke fuldt ud opfylder betingelserne for at blive optaget på proceslisten, men at der har været fortilfælde, hvor en produktionsproces ikke opfyldte kriterierne, men ud fra et konkurrencehensyn alligevel blev optaget på listen. DAKA Biodiesel a.m.b.a. mener at opfylde dette kriterium. Argumentationen er, at biodiesel fremstillet af plantemateriale er omfattet af proceslisten, og dermed bør biodiesel fremstillet af animalske restprodukter ligeledes være omfattet af proceslisten, da disse er i direkte konkurrence. I notatet nævnes specifikt en enkelt konkurrent, som er omfattet af proceslisten, men ikke om der er andre typer af virksomheder, som producerer biodiesel, og som ikke er omfattet.

Det er ikke muligt ud fra det foreliggende materiale at vurdere, om kriterierne er opfyldt, og jeg vil derfor bede mine embedsmænd om at tage kontrakt til DAKA Biodiesel a.m.b.a. Såfremt undersøgelserne viser, at kriterierne er opfyldt, vil jeg fremsætte et lovforslag om ændring af proceslisten.