J.nr.

                                                                                                                 

Text Box: j.nr. 08-145623
Dato : 7. november 2008

 

 

 

 

Til

                          Folketingets Skatteudvalg

 

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 409 af 3. oktober 2008.

(Alm. del).

 

 

 

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF)

 

 

 

 

                          Kristian Jensen

 

 

                                                                              /Tina R. Olsen


Spørgsmål 409:

"Ministeren bedes oplyse omfanget af kontroller målrettet vejbenyttelsesafgiften, der er foretaget de seneste 3 år. I den forbindelse ønsket det oplyst, hvor mange lastbiler, der har snydt med vejafgiften, hvilke lande disse biler var indregistreret i, samt hvor store beløb, der er blevet opkrævet som følge af razziaerne."

 

Svar:

Som det fremgår af min endelige besvarelse af spørgsmål 407 foretages der ikke kontroller, som udelukkende er målrettet mod betalingen af vejbenyttelsesafgiften, derimod foretager politiet generelt kontrol af udenlandske lastbilers betaling af vejbenyttelsesafgift i forbindelse med målrettede kontroller af tunge køretøjer.

 

Da kontrollen med vejbenyttelsesafgifter henhører under politiet, er Justitsministeriet om at komme med bidrag til brug for besvarelsen af spørgsmålet.

 

Justitsministeriet har indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

 

”Politiets edb-systemer er ikke indrettet således, at antallet af sigtelser for manglende betaling af vejbenyttelsesafgift kan opgøres særskilt. Fra den 1. januar 2008 har Rigspolitiet imidlertid taget et nyt edb-system i anvendelse, hvor det er muligt at registrere antallet af sigtelser for manglende vejbenyttelsesafgift i forbindelse med målrettede færdselskontroller med tunge køretøjer.

 

Der er således registreret 68 sigtelser i perioden fra 1. januar til 13. oktober 2008 i forbindelse med målrettede tungvognskontroller.

 

Oplysninger om køretøjernes nationalitet og de efterfølgende opkrævede beløb registreres derimod ikke.”

 

Justitsministeriet kan henholde sig til Rigspolitiets udtalelse.