Til

Folketinget - Skatteudvalget

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 403 af 2. oktober 2008

 (Alm. del).

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                  /Birgitte Christensen

 

                        


Spørgsmål: Ministeren bedes kommentere artiklen: "Dyrt at afbryde rateopsparing" i

Jyllands‑Posten, Erhverv & Økonomi den 6. september 2008.

 

Svar: Fradragsretten for privattegnede pensionsordninger med løbende udbetalinger og ratepensioner er undergivet den begrænsning, at fradraget skal fordeles over 10 år, hvis den aftalte indbetalingsperiode er mindre end 10 år. Denne regel minimerer mulighederne for indkomstudjævning fra år til år ved hjælp af pensionsindbetalinger.

Hvis aftaleperioden er 10 år eller længere, er der fuldt fradrag for årets indbetalinger. Ophører (eller nedsættes) indbetalingerne, foretages der en omberegning af de foretagne fradrag, således at pensionsopspareren tilnærmelsesvist stilles, som om pensionen oprindeligt var tegnet med en indbetalingsperiode på mindre end 10 år, jf. ovenfor.

Der skal dog ikke ske omberegning, hvis indbetalingerne nedsættes eller ophører på grund af ejerens død eller varigt nedsatte funktionsevne, og dette efter policevilkårene eller aftalen med pengeinstituttet berettiger til præmiefritagelse, opsat udbetaling eller påbegyndelse af udbetalingerne.

Artiklens oplysninger om den østjyske familie er sparsomme, men det fremgÃ¥r, at manden indbetaler pÃ¥ en ratepension ejet af hans kone, hvorfor den beskrevne undtagelse ikke vil finde anvendelse. Jeg kan ikke gisne om familiens bevæggrunde til at vælge en sÃ¥dan pensionsopsparingsløsning.    Â